1) Indledning 3
2) David J. Chalmers bevidsthedsfilosfi – fundamentale begreber 5
2.1) Distinktionen mellem det psykologiske og fænomenologiske aspekt ved 5 bevidsthed- awareness/consciousness
2.2) Logisk og naturlig ´supervenience´ 12
3) Argumenter mod reduktionisme
16
3.1) The
logical possibility of zombies 17
3.2) The
inverted spectrum 19
3.3) Epistemic
assymetri
20
3.4) The
knowledge argument 21
3.5) From
the absence of analysis 22
3.6) Opsummerende kritik af
reduktionisme og materialisme
23
4) David J. Chalmers nonreduktionistiske
bevidsthedsfilosfi 24
–
naturalistisk dualisme – psykofysiske love
4.1) Strukturel kohærens
25
4.2) Organisationel invarians 26
4.3) Dobbeltaspektteorien for
information 27
5) Placering af positioner qua deres
holdning til Chalmers fire præmisser 29
-Eliminitavisme, nonfunktionalistisk reduktiv materialisme, reduktiv funktionalisme 30
-Nonreduktiv
materialisme, new-physics materialism, 31
-Interaktionistisk
dualisme, naturalistisk dualisme, don´t-have-a-clue-materialism 32
5.1) Kritik af alternative
positioner 32
6) Konklusion 34
7) Kilde- og litteraturfortegnelse
36
1) Indledning
Nærværende skriftlige emneprøve har som opgavetitel Nonreduktionisme vs. reduktionisme i moderne teorier om bevidsthed med særligt henblik på David J. Chalmers bevidsthedsfilosofii. Opgaven vil således beskæftige sig med den filosofiske og den filosofisk relevante videnskabelige stillingtagen til bevidsthed primært i sidste halvdel af dette århundrede, og i særdeleshed ud fra Chalmers behandling af emnet. Hermed kommer jeg ind på nogle af de væsentlige og grundlæggende positioner omhandlende bevidsthed, der er blevet til i kraft af de mange overvejelser om emnet, de dertil relaterede mysterier, problemer, vanskeligheder og paradokser samt forsøg på at redegøre filosofisk adækvat for hvad bevidsthed egentlig er.
Overordnet kan teorier omkring bevidsthed deles op i to kategorier: Reduktionistiske og non-reduktioniske. Hvor en reduktionistisk teori prøver at forklare bevidsthed udfra mere basale egenskaber, accepterer en nonreduktionistisk teori at bevidsthed er en fundamental egenskab, og prøver dernæst at give en redegørelse for relationerne til resten af verden. Ved en undersøgelse af disse to forskelligartede grundholdninger, vil jeg forsøge at vise det uholdbare og ufrugtbare ved reduktionistiske teorier om bevidsthed, og det holdbare og plausible ved en nonreduktionistisk bevidsthedsteori. Problemformuleringen er som følger:
a) Ved en gennemgang af David Chalmers teori for bevidsthed som den kommer til udtryk i hans værk The Conscious Mind og artiklen Facing up to the Problem of Consciousness, at se hvordan en mulig nonreduktionistisk, men stadig videnskabelig og saglig teori, kan udarte sig.
b) At skitsere hovedtrækkene i de positioner der indtages i moderne bevidsthedsfilosofi, i særdeleshed alternativerne til Chalmers teori, med særligt henblik på at vise det implausible i reduktionistiske positioner.
Opgavens formål er altså at belyse reduktionistiske og nonreduktionistiske teorier og herunder at afgøre hvilke teorier der er holdbare og hvilke der ikke kan stå for en nærmere analyse. Indenfor bevidsthedsfilosofien er der mange forskellige positioner, og det ser ud som om at filosoffer der beskæftiger sig med emnet kan ikke blive enige om selv de mest fundamentale ting. Derfor kan det også virke omsonst, eller måske snarere prætentiøst, at forsøge at rydde op i den blandede landhandel forskning i bevidsthed p.t. er. Her mener jeg at David J. Chalmers gør et godt benarbejde ved at afdække området, samt prøve at komme fordomme til livs, så vejen er banet for en mere nøgtern analyse af bevidsthed. Alt for mange filosoffer har allerede i udgangspunktet besluttet sig for, at en teori om bevidsthed nødvendigvis må være materialistisk af tilsnit. Alternativet: at forfægte en form for dualisme, ses som et levn fra fortiden, hvor videnskaben ikke var så udviklet som nu. At tro på nogen form for dualisme svarer for disse tidsåndsfilosoffer til at tro på Gud, engle, drager, feer, nisser, klabautermænd, at Thor med sin vogn skaber torden, de græske guder, enhjørninge og andre mytologiske levn.
Men som vi skal se er det meget muligt at en adækvat teori om bevidsthed snarere vil være af dualistisk nonreduktionistisk karakter, end reduktionistisk. Så selvom majoriteten af filosoffer i dag forfægter reduktionistiske teorier om bevidsthed, vil jeg i det følgende, med Chalmers ved min side, vise at det er videnskabeligt og filosofisk plausibelt at udelukke reduktionistiske teorier for bevidsthed, som værende holdbare. Jeg vil selvfølgelig også komme ind på den positive del af Chalmers teori, en art naturalistisk dualisme der baserer sig på psykofysiske love og bliver underbygget ved en kritik af reduktionismen.
Om man nogensinde kommer til bunds i det mysterium bevidsthed vitterlig er, er ikke op til mig at afgøre, men det er ved den fortsatte filosofiske og videnskabelige tilgang til problemet at fremskridtene foretages. Det er værd at tage i betragtning at de problemer en teori om bevidsthed nødvendigvis kommer ud for, ikke blot løses med en henkastet bemærkning, men virkelig kræver fordybelse, en fordybelse der kan være svær at finde plads til i en opgave som denne. Ikke desto mindre mener jeg det er forsvarligt at komme med en opsummering af diskussionen mellem reduktionister og non-reduktionister, da mange af pointerne kan fremstilles relativt kortfattet. Størstedelen af opgaven vil bestå af en gennemgang af Chalmers argumentation for bevidsthedens nonreduktivitet, da denne er relativ teknisk og omfattende, mens gennemgangen af de positive og mere spekulative dele af Chalmers teori og alternativerne hertil, vil være relativt kortfattet.
.
2) David J. Chalmers
bevidsthedsfilosfi – fundamentale begreber
I nærværende opgave er et af formålene kort at skitsere hovedtrækkene i de grundlæggende positioner der indtages i moderne bevidsthedsfilosofi, med særligt henblik på at vise det implausible i reduktionistiske positioner. Da David Chalmers i sit værk The Conscious Mind gør et stort arbejde ud af at karakterisere disse positioner nærmere, vil min gennemgang af de forskellige positioner tage sit udgangspunkt i hvordan alternative teorier forholder sig til de fire præmisser, der er fundamentale og konstituerende for hans teori.[1]
1) Conscious experience exists
2) Conscious experience is not logically supervenient on the physical
3) If there are phenomena that are not logically supervenient on the
physical facts, then materialism is false.
4) The physical domain is causally closed.
Før vi kommer ind på de forskellige alternativer til Chalmers teori, som kan kategoriseres ved at se hvordan de forholder sig til præmisserne, er det nødvendigt grundigt at gennemgå hans teori, for at se hvad ovenstående præmisser rent faktisk indebærer, samt at forklare de i præmisserne benyttede begreber.
2.1) Distinktionen mellem det psykologiske og fænomenologiske aspekt
ved bevidsthed - awareness/consciousness
Eftersom glosen bevidsthed af forskellige personer og faggrupper bruges til at betegne ofte vidt forskellige begreber, og da der ikke er nogen generel enighed i filosofiske kredse om hvad dette begreb dækker over, vil jeg her komme nærmere ind på den opfattelse af bevidsthed som Chalmers mener vi i udgangspunktet kan afdække, og senere kan benytte i en filosofisk analyse af begrebet.
Den begrebsopdeling han laver mellem på den ene side awareness, der knytter sig til de
strukturelle, funktionalistiske, adfærdsmæssige processer, som kan udforskes
udfra 3. personsperspektivet i psykologien og kognitionsforskningen, og consciousness, som refererer til det
private, subjektive, 1. persons oplevelsesmæssige, fænomenologiens område, er
på mange måder en praktisk og brugbar opdeling. ”On the phenomenal concept, mind is categorized by the way it feels, on
the psycological concept, mind is categorized by what it does.”[2] Ved opdelingen af bevidstheden mellem
en hovedsagelig funktionel og en ren oplevelsesmæssig del, opnår man en
konceptuel sondring mellem disse fundamentalt forskellige aspekter ved det
overordnede begreb bevidsthed, som kan være med til at præcisere hvad der
egentlig menes i forskellige sammenhænge. Den kan medvirke til en bedre
forståelse af hvad de forskellige positioner, der prøver at forklare mysteriet
om bevidsthed, hovedsageligt beskæftiger sig med: psykologi eller fænomenologi,
og heraf følgende hvilket begreb de dybest set prøver at beskrive og forklare: awareness, consciousness eller begge. En nærmere uddybning af nøglebegreberne awareness og consciousness og deres relation til henholdsvis den psykologiske, objektive 3.persons
tilgang til emnet, samt den fænomenologiske
subjektive 1. persons tilgang, synes at
være på sin plads.
I præmis 1) er påstanden at conscious experience exists. Hermed menes at bevidsthed i den fænomenologiske forstand findes. Eksempler på former for oplevelser (experience) der er tilknyttet consciousness er visuelle-, auditive-, taktile-, olfaktoriske-, og smagsoplevelser, oplevelser af kulde og varme, smerte, andre kropslige fornemmelser: sult, det at noget kildrer eller klør o.lign., mentale forestillinger, bevidste tanker - følelser, oplevelsen af at have et selv o.lign.[3] Alle disse typer af oplevelser hører tydeligvis til 1.persons perspektivet.
Awareness, set i kontrast hertil, er af en markant anderledes karakter. Det der karakteriserer awareness er eksempelvis følgende begreber/egenskaber der ofte bliver brugt til at betegne bevidsthed mere bredt: awakeness, introspection, reportability, self-consciousness, attention, voluntary control, knowledge.[4] Disse begreber er alle af hovedsagelig funktionel karakter, eller kan forklares funktionelt, og hører derfor mere til i den psykologiske end i den fænomenologiske afdeling, men det er klart at de psykologiske og fænomenologiske egenskaber der knytter sig til disse ovenstående begreber, ofte er sammenfaldende. Ifølge Chalmers udtømmer awareness og consciousness det mentale, evt. med tilføjelse af visse relationelle aspekter[5]. Til oplevelser, eksempelvis af smerte, knytter sig psykologiske, adfærdsmæssige egenskaber/fremtrædelsesformer. Ganske ligeså er det med alle de typer af oplevelser jeg tidligere har nævnt. Det synes rimeligt at antage at der så også er en psykologisk egenskab der knytter sig til fænomenologisk oplevelse som sådan, og det er denne egenskab Chalmers kalder awareness.
”In general, whereever there is
phenomenal consciousness, there seems to be awareness. My phenomenal experience
of the yellow book beside me is accompanied by my functional awareness of the
book, and indeed by my awareness of the yellow color. My experience of pain is
accompanied by an awareness of the presence of something nasty, which tends to
lead to withdrawal and the like, where possible. The fact that any conscious
experience is accompained by awareness is made clear by the fact that a
conscious experience is reportable.”[6]
Begreberne awareness og consciousness er tæt sammenknyttede. En teori om bevidsthed burde dybest set tage stilling til begge disse begreber. Som det videnskabelige landskab ser ud i dag, er det dog udforskningen af awareness der er mest omfattende. Dette er klart da de metoder som bruges i så megen empirisk videnskab også kan appliceres på udforskningen af awareness. Men selvom man når frem til en redegørelse af de fysiske processer og eventuelt andre funktioner der udgør grundlaget for bevidsthed, mangler man stadig at forklare hvorfor dette system har fænomenologisk oplevelse. Sagt på en anden måde: ”Hvorfor giver processer i centralnervesystemet anledning til at vi oplever det vi gør”? Det er tydeligt at der er stor forskel på sværhedsgraden af de spørgsmål der opstår når man vil undersøge henholdsvis awareness og consciousness. Denne markante gradsforskel mellem de problemer udforskningen af awareness og consciousness vil give for filosoffer og forskere, giver anledning til en opdeling af problemerne i easy- og hard problems. Easy problems refererer til spørgsmål angående awareness, mens hard problems refererer til de problemer der opstår når vi prøver at forklare det fænomenologiske aspekt ved bevidsthed
Når vi videnskabeligt skal beskæftige os med awareness modsat consciousness, bevæger vi os, som nævnt før, væk fra den oplevelsesmæssige fænomenologiske tilgang til hvad der foregår i bevidstheden og over til en psykologisk, funktionalistisk, adfærdsmæssig tilgang. Man kan eksempelvis prøve at overføre 1.persons oplevelser via rapporter om indre tilstande til 3. personsperspektivet. Nogle, eksempelvis Dennett, mener at dette kan gøres restløst[7], men selve oplevelsen af eksempelvis en jagende og ganske forfærdelig smerte, er ikke reducérbar til et udsagn på et papir: ”jeg har en forfærdelig smerte”, eller til observationer af personen der råber og skriger at han har forfærdelige smerter, han kunne jo spille skuespil –eller udvise en adfærd der ikke stemmer overens med hvad han rent faktisk oplever. Eksempelvis vil en filosofisk zombie, som er defineret som en person der reagerer på stimuli, og har præcis den samme adfærd som en normal person, men som blot ingen fænomenologisk oplevelse har, være umulig at skelne fra en ”normal” person, hvis dette skal gøres udfra adfærdsmæssige og funktionelle test, hvor zombien pr. definition vil reagere fuldstændigt som et almindeligt menneske (senere vil jeg komme ind på problemstillingen angående zombietankeeksperimentet på en mere omfattende vis, da et af argumenterne mod reduktionismen baserer sig på dette). Når man prøver at reducere 1. persons perspektivet til 3. persons perspektivet, vil der uundgåeligt mangle noget, der er oplevelsen til forskel kunne man sige. Her kunne man så stoppe og sige: ”Hvad er det egentlig disse reduktive funktionalister tænker på” ? Svaret er ganske enkelt. De mener at man for at skulle kunne være videnskabelig og saglig omkring udforskningen af bevidstheden, nødvendigvis må gøre det udfra objektive, offentligt tilgængelige 3. persons rapporteringer. Vi har altså bevæget os over til det psykologiske plan, hvor det giver ganske god mening at udforske adfærd, men hvor der principielt mangler muligheder for at give en tilfredsstillende forklaring på selve oplevelserne. I psykologien er det muligt at beskæftige sig med awareness, mens vi nødvendigvis må gå fænomenologisk til værks for at karakterisere consciousness.
Fremtidsudsigterne for udforskningen af de nøgleegenskaber der knytter sig til awareness er lyse. Man er allerede godt i gang med at forske i de adfærdsmæssige sider af bevidsthed, eksempelvis at kortlægge hvordan hjernen funktionelt er sat sammen, hvordan den er opbygget biologisk, kemisk, fysisk o.s.v. Selv om vi på nuværende tidspunkt ikke har en fuldstændigt udbygget og gennemarbejdet teori for hvordan hjernen fungerer, er det højst sandsynligt blot et spørgsmål om tilstrækkelig lang tids empirisk fodarbejde før man finder en tilfredsstillende forklaring.
”The easy problems of consciousness
includes those of explaining the following phenomena; - the ability to
discriminate, categorize, and react to enviromental stimuli; - the integration
of information by a cognitive system; - the reportability of mental states; -
the ability of a system to access its own internal states; - the focus of
attention; - the deliberate control of behaviour; the difference between
wakefullness and sleep.”[8]
Det er ganske klart at disse problemer ikke er lette at løse i den gængse forstand, men de har ikke de samme vidtgående metafysiske spidsfindigheder og implikationer som de sværere problemer omhandlende fænomenologien. For at bruge en opdeling, nemlig mellem puzzles og mysteries, kunne man sige at de spørgsmål der knytter sig til udforskningen af awareness er mere af typen puzzles, der er svære at løse men dog ikke virker principielt umulige at løse. Et eksempel kunne være udforskningen af sammenhængen mellem processer i hjernen og forskellige inputs, mens spørgsmål som: ”hvorfor giver lysbølger med en bølgelængde på 10-6 m. anledning til oplevelsen af farven rød”?, nærmere har karakter af mysteries, der kan virke vanskelige og af og til umulige at løse p.g.a. disse problemers ofte mere paradoksale karakter. Det er ganske klart at dette, i et normalt tilfælde sker, men hvorfor sker det? Mange personer indenfor kognitionsforskningen mener at løsningen af problemerne om awareness, er nok til at kategorisere bevidsthed nærmere, men som vi har set mangler det oplevelsesmæssige aspekt stadigvæk. Problemet om bevidsthed bliver altså transformeret om til at handle om awareness og ikke consciousness. Begge begreber er vigtige at udforske, men udforskningen af consciousness vil uden tvivl give de største vanskeligheder.
Da det umiddelbart ser ud som at det virker noget ørkesløst at komme til bunds i den fænomenologiske del af spørgsmålet om bevidsthed, giver det god mening at udforske awareness, da awareness og consciousness, som vi skal se i senere afsnit, hænger sammen på afgørende områder, og da det udfra alle videnskabelige pejlinger synes realistisk at en udforskning af awareness vil bære frugt. Dette kan vi så overlade til de eksperimentelle psykologer, kognitionsforskere, neuroforskere m.fl., selvfølgelig under stadig filosofisk kontrol, mens vi som filosoffer kan prøve at komme til bunds i de svære spørgsmål, ganske som Chalmers gør i sin søgen efter en fundamental teori. Francis Crick der er mindre optimistisk end Chalmers med hensyn til løsningen af problemerne relateret til fænomenologien, udtrykker sin holdning til de såkaldte svære og lette problemer således:
”Well, let´s first forget about the
really difficult aspects, like subjective feelings, for they may not have a
scientific solution. The subjective state of play, of pain, of pleasure, of
seeing blue, of smelling a rose – there seems to be a huge jump between the
materialistic level, of explaining molecules and neurons, and the subjective
level. Let´s focus on things that are easier to study – like visual awareness. You´re
now talking to me, but you´re not looking at me, you´re looking at the
cappucino, and so you are aware of it. You can say, `it´s a cup and there´s
some liquid in it`. If i give it to you, you´ll move your arm and you´ll take
it – you´ll respond in a meaningful manner. That´s what I call awareness .”[9]
At problemerne og de dertil relaterede spørgsmål om bevidsthed findes i flere kalibre, og at ikke blot udenlandske filosoffer som Chalmers og Crick har indset dette, men at denne erkendelse også er kommet til Danmark, ses klart af nedenstående citat fra Dansk Selskab for Neurovidenskab symposium i år .
”Naturligvis er vi alle sammen enige
om, at det er BEVIDSTHEDEN med store bogstaver, som er det altoverskyggende
spørgsmål – hvad består den af og hvordan fungerer den. Det er bare et
spørgsmål vi langtfra er rede til at besvare endnu..…men længere ned i hierarkiet har vi jo alle de mere specifikke
spørgsmål, som kan besvares med eksperimenter…dele til mosaikken lægges hele
tiden, når forskerne med deres forskellige typer skanning, kortlægning af
hjernefunktioner og neuropsykologiske tests tager fat på alt det som tilsammen
gør os til mennesker. Fra forskellige vinkler kaster de stump for stump lys
over mekanikken i vores hukommelse, vores indlæringsevne, vores kapacitet for
empati.”[10]
Jeg håber det er blevet klart for enhver at det giver mening at dele det noget bredt benyttede begreb bevidsthed op i to aspekter: det psykologiske, awareness og det fænomenologiske, consciousness, og at en undersøgelse af disse forskellige områder derfor naturligvis også må tage sit udgangspunkt i forskellige metoder. Vigtigst er dog at vi har fået præciseret brugen af de begreber, som diskussionen i udgangspunktet drejer sig om. Hermed er der skabt en basis, hvorfra man på en mere afklaret måde end tidligere kan behandle de tilknyttede problemer. Vi har også, om end noget kursorisk, fået en bedre forståelse af hvad David Chalmers mener når han i præmis 1) siger: ”conscious experience exists”, nemlig at vi har fænomenologiske oplevelser af 1. persons karakter (hvilket for langt de fleste, undertegnede inklusive, er ganske selvfølgeligt, men trods alt benægtes af nogle, eliminitavisterne.) Dybest set ved jeg kun at jeg selv har oplevelser (conscious experience). Hvorvidt andre personer har bevidsthed kan jeg i princippet ikke vide fra mit subjektive 1. persons perspektiv[11], men der er gode grunde til at tro på indholdet af andre personers oplysninger (3. persons perspektiv), og jeg ser ingen gode grunde til at nægte at andre personer har fænomenologisk bevidsthed. De personer jeg omgiver mig med kunne i princippet være filosofiske zombier, men er det næppe. Hvis alle andre personer i hele universet viste sig at være zombier, ville dette ikke nødvendigvis ændre noget for mig, de ville jo have den samme adfærd som ikke-zombier, blot uden at opleve noget. Hvis adfærden var den samme ville jeg ikke bemærke noget mistænkeligt. Spørgsmålet er dog hvor plausibelt det er at antage at alle personer, undtagen undertegnede, er zombier. Kort sagt er der ikke nogen tilstrækkelig grund til at det skulle forholde sig sådan.
I de følgende afsnit vil jeg konsekvent bruge glosen consciousness til at betegne bevidsthed i den fænomenologiske betydning, og udtrykket conscious experience vil blive brugt om fænomenologisk oplevelse hvor det er passende. Glosen awareness vil fortsat blive benyttet når der tales om den psykologiske betydning af bevidsthed. Desuden vil gloserne fact og facts af typografiske grunde blive benyttet i stedet for faktum og fakta.
2.2) Logisk og naturlig supervenience
En ting er at foretage en afgrænsning af begreber, noget andet er at se hvordan disse begreber passer ind i en større ramme. I dette og det følgende afsnit skal vi forsøge at komme tættere på en beskrivelse af hvordan consciousness, awareness og de fysiske facts passer ind i vores videnskabelige verdensbillede - den naturlige orden i verden. Til dette formål vil jeg introducere begrebet supervenience, og se på hvilken måde Chalmers benytter dette begreb til at redegøre for sammenhængen mellem de fænomener vi skal beskrive i verden. Da glosen supervenience er vanskelig oversættelig til dansk er en nærmere redegørelse for udtrykket påkrævet.
Det overordnede synspunkt blandt filosoffer, men især blandt videnskabsfolk, er at de mest fundamentale facts omhandlende universet er fysiske facts, og at alle andre facts afhænger af disse. Sandheden af dette kan diskuteres, for selvom der generelt er et komplekst netværk af afhængighedsrelationer mellem high- og low-level facts (eksempler på disse følger), er det ikke sikkert at de relationer der holder i et område, som f.eks. biologien, også holder når talen falder på consciousness. Det er her begrebet supervenience kan bruges som en ramme hvor ud fra disse afhængighedsrelationer nærmere kan diskuteres.[12]
Begrebet om supervenience formaliserer den intuitive idé at ét sæt af facts kan determinere et andet sæt af facts fuldstændigt. Det ser eksempelvis ud som om, vores viden om fysik og biologi taget i betragtning, at de fysiske facts om verden determinerer de biologiske facts. Hvis de fysiske facts en gang for alle er fastsat, er der ikke plads til variation i de biologiske facts (ved en fastsættelse af de fysiske facts, fastsættes også hvilke objekter der er i live). Dette karakteriserer på en grovkornet måde i hvilken forstand biologiske egenskaber følger af (supervene on) fysiske egenskaber. Generelt kan man sige at supervenience er en relation mellem to sæt af egenskaber, nemlig B-properties, som er high-level egenskaber og A-properties som er de mere basale low-level egenskaber.[13]
Til Chalmers formål vil A-properties normalt udgøres af de fundamentale fysiske egenskaber som knytter sig til en komplet teori om fysik, herunder masse, ladning, rum-tidslig position, udøvelsen af forskellige former for kræfter (forces), forskellige former for bølger o.s.v. B-properties kunne eksempelvis være egenskaber der skulle forklares ud fra mere fundamentale A-properties. Et eksempel på en sådan high-level egenskab er varme som bliver forklaret ud fra molekylers indbyrdes bevægelse (masse i bevægelse), altså ved hjælp af en mere fundamental low-level egenskab. A- og B-facts om verden er facts angående foranledningen (instantation) og udbredelsen (distribution) af A- og B-properties. De fysiske facts i verden omfatter (encompass) alle facts om foranledningen af fysiske egenskaber i det tids-rumlige domæne.[14] Chalmers foreslår følgende definition af supervenience (mine parenteser).
”B-properties supervene [logically; naturally] on A-properties if no two
[logically; naturally] possible situations are identical with respect to ther
A-properties while differing in their B-properties”.[15].
Ovenstående kan virke lidt uklart ved første gennemlæsning, for nogle muligvis også temmelig forvirrende, men en kort uddybning skulle kunne forbedre forståelsen. Biologiske egenskaber følger eksempelvis af (supervene on) fysiske egenskaber når (hvilke som helst) to mulige situationer som er fysisk identiske er biologisk identiske. I ovenstående citat skal logisk mulighed forstås som mulighed i den bredeste forstand, som hvad man end kan forestille/tænke sig, og ikke nødvendigvis som noget der kan deduceres udfra formallogiske systemer. En logisk mulig verden skal ses som en verden det havde været mulig for Gud (som blot hypotetisk begreb) at skabe, hvis han ønskede det.[16] Det er en logisk mulighed at Gud havde skabt en verden med enhjørninger, nisser, trolde, flyvende telefonbokse og alskens mærkværdige skabninger (om dette er empirisk muligt er en ganske anden sag). Derimod er det logisk umuligt at Gud skulle kunne have skabt en verden hvor der fandtes gifte ungkarle eller hvor en ting kunne befinde sig to forskellige steder til et og samme tidspunkt, dette er ganske enkelt selvmodsigende. Med en naturlig mulig situation forstås en situation der retter sig efter naturlovene i verden. (En 1 kubikmeter stor terning af uran-235 er logisk mulig/kan forestilles, men er ikke naturlig mulig i vores verden, da den kritiske masse for uran overskrides betragteligt). Jeg ved ikke om dette afklarede tingene lidt, men efterhånden som begrebet supervenience bliver sat ind i en større ramme, vil klarheden blive større.
Af særlig vigtighed for senere brug er distinktionen mellem logical (konceptuel) supervenience og natural (empirisk) supervenience. Et eksempel på førstnævnte er at de biologiske egenskaber følger logisk af (supervene logically on) de fysiske egenskaber. Ikke engang Gud kunne have skabt en verden der var fysisk identisk med vores, men biologisk distinkt, dette er der simpelthen ikke logisk mulighed for. Når de fysiske facts om verden er fastsat, heri inkluderet facts om distributionen af enhver partikel i tid og rum, fastsættes også de makroskopiske former af alle objekter i verden, hvordan de bevæger sig og fungerer, altså den måde hvorpå de interagerer fysisk. De makroskopiske facts følger logisk af de mikroskopiske facts. Findes der et levende væsen, eksempelvis et menneske, i denne verden, ville der i en fysisk identisk verden også findes et levende menneske.[17] Natural supervenience fremkommer når to sæt af egenskaber er systematisk og perfekt korreleret i den naturlige verden (i modsætning til en logisk mulig verden). F.eks. er det tryk et mol gas udøver systematisk afhængig af dennes temperatur og volumen udfra naturloven pV = KT, hvor K er en konstant. Når der i vores aktuelle verden findes et mol gas (alle gasser betragtes her som idealgasser) med en bestemt temperatur og volumen, bliver trykket automatisk determineret. Det er empirisk umuligt at to forskellige mol af gas kunne have den samme temperatur og volumen, men forskelligt tryk. Trykket af et mol gas følger altså naturligt af (supervene naturally on) dets temperatur og volumen på en bestemt måde. Denne form for supervenience er svagere end logisk supervenience, for det er logisk muligt at to forskellige mol gas ved en bestemt temperatur og volumen har forskelligt tryk. Man kan eksempelvis forestille sig en verden hvor konstanten K har en anden værdi. Det er altså blot et kontingent empirisk fact om naturen (vores aktuelle verden) at der er denne korrelation, dette i kraft af at naturkonstanten K i vores verden har en bestemt værdi.[18]
”The distinction between logical and natural supervenience is vital for
our purposes. We can intutively understand the distinction as follows. If
B-properties supervene logically on A-properties, then once God
(hypothetically) creates a world with certain
A-facts, the B-facts come along for free as an automatic consequence. If
B-properties merely supervene naturally on A-properties, however, then after
making sure of the A-facts, God has to do more work in order to make sure of
the B-facts: he has to make sure there is a law relating relating the A-facts
and the B-facts...Once the law is in place, the relevant A-facts will
automatically bring along the B-facts; but one could, in principle, have a
situation where they did not”.[19]
Det har vist sig at stort set alle områder i denne verden kan forklares udfra de fysiske facts og de fundamentale fysiske love. Så snart de mikroskopiske facts, low-level facts, er på plads vil de makroskopiske facts, high-level facts, følge logisk. Vi har endnu ikke en komplet og udtømmende teori der inkluderer alt indenfor det fysiske domæne, men på det tidspunkt vi får en sådan, vil de fleste naturlige fænomener over det mikroskopiske plan kunne gives en reduktionistisk forklaring udfra simplere entiteter.
”A Natural phenomenon is reductively
explainable in terms of some low-level properties precisely when it is
logically supervenient on these properties. It is reductively explainable in
terms of physical properties – or simply ´reductively explainable´- when it is
logically supervenient on the physical”.[20]
Langt de fleste fænomener (high-level properties) følger altså logisk af (supervene logically on) de fysiske facts (low-level facts). Det er åbenlyst at man på nuværende tidspunkt ikke kender alle de fysiske facts der skal til for at give tilfredsstillende reduktive forklaringer af mange fænomener. Men som tidligere nævnt er det temmelig klart, at man principielt kan give reduktive forklaringer på langt de fleste fænomener. Vi har allerede set hvordan der er logisk supervenience mellem de biologiske- og fysiske facts, og generelt er de fleste fagvidenskaber leveringsdygtige i reduktive forklaringer på de fænomener de undersøger.
Hvad er konsekvenserne af vores nyerhvervede indsigt i forhold til de problemer Chalmers bringer på bane. Hvordan ser det f.eks. ud med relationerne mellem de fysiske facts og begreberne awareness og consciousness. Mellem awareness og de fysiske facts er der logisk supervenience. Har man kortlagt alt fysisk giver de egenskaber der hører under awareness sig med logisk nødvendighed mener Chalmers. Ifølge ham er dette klart da awareness udfører de funktionelle og kausale roller i erkendelsen, og funktionalitet og kausalitet kan, i det mindste principielt, forklares udfra simple fysiske low-level egenskaber.[21] Anderledes forholder det sig med consciousness som Chalmers ikke mener kan forklares reduktionistisk. Chalmers mener altså ikke at consciousness følger logisk af de fysiske facts. Eller som han udtrykker det i præmis 2) på side 3: Conscious experience is not logically supervenient on the physical. Der er altså ingen a priori forbindelse mellem det fysiske og det fænomenologiske.
Bevidsthed, verden og supervenience

Når vi kommer frem til behandlingen af den positive del af Chalmers
projekt i afsnit 4.1, vil jeg se nærmere på forholdet mellem de fysiske facts
og consciousness, som Chalmers mener
indgår i en natural supervenience indbyrdes, og
forholdet mellem consciousness og
awareness – hvor begrebet Strukturel
kohærens (structural coherens) vil blive introduceret
3) Argumenter mod reduktionisme
Formålet med dette afsnit er at argumentere for sandheden af præmis 2). Hvis dette lykkes tilfredsstillende står reduktionistiske teorier om consciousness, herunder materialisme, temmeligt dårligt i diskussionen.
Vi skal vise, at selvom man kendte alle de mikrofysiske facts i verden, ikke nødvendigvis kunne slutte derfra til facts om consciousness. Dette kan gøres på flere måder. Man kan argumentere for en logisk mulig situation, hvor de fysiske facts er de samme men de bevidsthedsmæssige facts er forskellige (conceiveability-argument). Man kan gå erkendelsesteoretisk til værks og argumentere for at der ikke er nogen reel redegørelse for bindeleddet mellem viden om de fysiske facts og viden om facts angående consciousness (erkendelsesteoretisk argument), og man kan gå ud fra selve konceptet consciousness, og argumentere for at der ikke forefindes en analyse af konceptet der kan redegøre for en nødvendig sammenhæng mellem det fysiske og fænomenologiske (argument udfra analyse).[22]
Chalmers opstiller fem argumenter, som muligvis ikke hver for sig har den rette gennemslagskraft, men tilsammen viser at consciousness ikke følger logisk af de fysiske facts. Min fremstilling af disse argumenter vil være baseret på s. 94-105 i The Conscious Mind, og kan nærmest betragtes som et resumé af de vigtigste pointer i Chalmers argumentation, noter vil derfor kun blive brugt ved citater.
3.1) The logical
possibility of zombies
Vi har allerede før været inde på tankeeksperimentet
om den logiske mulighed af zombier under 2.1), og det skulle være muligt at
fremstille argumentet relativt kortfattet. En filosofisk zombie adskiller sig
væsentligt fra den type af søvngængeragtige, og sløve zombier man finder i
B-film og diverse gysere af svingende kvalitet. En filosofisk zombie er en
person, eller ting, som er fysisk identisk med et bevidst væsen men mangler
enhver form for conscious experience. Lad os forestille os at jeg
havde en zombietvilling. Han, eller den, ville molekyle for molekyle være identisk
med mig og være underkastet de samme low-level
fysiske love, en komplet teori om fysik ville udgøre, den eneste forskel ville
være at han manglede enhver form for conscious
experience. Min zombietvilling ville hvis han var placeret i selvsamme situation
som mig i et identisk miljø være funktionel indifferent i forhold til mig, han
ville reagere på stimuli på ganske samme måde som mig, og der ville ikke være
nogen adfærdsmæssige forskelle mellem mig og min tvilling. Han ville ganske
enkelt være psykologisk identisk med mig - han ville have præcis samme awareness som mig. Han ville være vågen,
være i stand til at rapportere om sine indre tilstande, kunne fokusere sin
opmærksomhed på forskellige områder o.s.v. Pointen er at ingen af disse
funktionelle processer vil blive efterfulgt af conscious experience. At
være en zombie føles altså ikke på nogen måde - ”There is nothing it is like to be a zombie”.[23]
Ideen om en filosofisk zombie er unægtelig noget sær. Det er højst usandsynligt at en sådan ville være naturlig mulig. I den rigtige verden, set i modsætning til en tankeeksperimentsverden – en logisk mulig verden, ville en fysisk identisk kopi af mig sandsynligvis have consciousness. Men argumentet handler ikke om hvorvidt zombier er empirisk mulige, men om forestillingen om en zombie er konceptuelt sammenhængende/kohærent. Der er ikke nogen selvmodsigelser i beskrivelsen af en zombie, så konceptet er logisk muligt.
Det er muligt at støtte påstanden om den logiske mulighed for zombier ved at betragte nonstandard realizations of functional organization. Man kan forestille sig en silicium isomorf af mig, som er funktionelt organiseret som mig, men blot har siliciumchips hvor jeg har neuroner. Om en sådan isomorf rent faktisk ville have consciousness er kontroversielt, men de folk der nægter at en sådan nonstandard realization of functional organization ville give anledning til consciousness, udtrykker en kohærent mulighed. Det er et åbent spørgsmål om consciousness opstår i dette tilfælde, men det virker meningsfuldt at benægte det. Men hvis det er konceptuelt kohærent at en isomorf af silicium kunne mangle consciousness, er det også konceptuelt kohærent at min zombietvilling skulle kunne mangle consciousness. Dette er klart da der ikke er en højere grad af konceptuel nødvendighed mellem biokemi og consciousness, end der er mellem silicium og consciousness. Hvis vi kan forestille os en isomorf af silicium der mangler consciousness, behøver vi bare at bytte siliciumchipsene i denne ud med neuroner, og lade den funktionelle organisation forblive den samme, og vi har min zombietvilling – stadig ifølge Chalmers.
Pointen med alt dette er, at der ikke er nogen logisk grund til at consciousness skulle følge på de fysiske facts, det er logisk muligt at forestille sig fysisk identiske situationer hvor de fænomenologiske kvaliteter varierer. Der er altså ikke logisk supervenience mellem consciousness og de fysiske facts. Personligt kan jeg sagtens følge Chalmers zombieargument. Jeg kan godt forestille mig at noget der er fysisk identisk med mig, kan mangle consciousness, men kun som logisk mulighed, som et tankeeksperiment, og ikke som en naturlig mulighed. Chalmers siger dybest set heller ikke mere med argumentet end dette. Men for en hel del filosoffer vil denne form for argument (et forestillings/conceiveability argument) være mærkelig eller direkte absurd, så Chalmers kommer heldigvis også med andre mere simple argumenter, der kan vise plausibiliteten af præmis 2).
3.2) The inverted spectrum
Dette argument er en mildere form for conceiveability-argument end zombieargumentet. Formålet er at vise at det er logisk muligt at der findes en verden der er fysisk identisk med vores verden, men hvor facts angående consciousness er forskellige, uden dog at være fuldstændigt fraværende. Hvis der findes et positivt fact omkring conscious experience i vores verden som ikke findes i en fysisk identisk verden, er der ikke logisk supervenience mellem det fysiske og consciousness. Vi kan kohærent forestille os en fysisk identisk verden hvor de fænomenologiske oplevelser er vendt om (inverted), eller ganske simpelt et væsen fysisk identisk med mig der har omvendte (inverted) fænomenologiske oplevelser. Når jeg har en oplevelse af farven rød, har min omvendte tvilling en oplevelse af farven blå og vice versa. Han vil dog kalde hans blå oplevelser ”røde” men dette er underordnet. Det vigtige er at de oplevelser han har af ting som vi begge kalder ”røde” – blod, brandbiler, postkasser o.s.v., er af den samme slags oplevelse som jeg har af de ting vi begge kalder ”blå” –havet, himlen o.s.v. Resten af hans farveoplevelser kan ligeledes forestilles systematisk vendt om i forhold til mine, sådan at de hænger sammen med den rød-blå omvending. I den rigtige verden ville dette nok kræve en rewiring af neurale processer, men som en logisk mulighed virker det kohærent at man kunne lave en omvending af de fænomenologiske oplevelser mens den fysiske struktur var en eksakt kopi.
Pointen er at selvom hans farveoplevelser er omvendte i forhold til mine, stemmer hans funktionelle skelnen mellem farver overens med min skelnen. Hans fænomenologiske oplevelser varierer i forhold til mine, mens vores funktionelle organisation er ens. Han kalder bare sine blå oplevelser ”røde” og sine røde oplevelser ”blå”. Hvis det er muligt at forestille sig scenariet med det omvendte spektrum er der ikke logisk supervenience mellem consciousness og de fysiske facts – vi har nemlig at gøre med to identiske situationer der har de samme low-level egenskaber (identisk funktionel organisation), men varierer med hensyn til high-level -egenskaber (oplevelsen af farver).
Både dette og foregående argument har været bygget op om tankeeksperimenter, og har været meget afhængige af læsernes forestillingsevner. Nogle vil betragte disse som ”bløde” argumenter, og det kan der være noget om, men jeg mener at argumenterne holder. Det er klart at der er en sammenhæng, en relation, mellem de fysiske facts og consciousness, men at consciousness følger med logisk nødvendighed af de fysiske facts kan ikke etableres a priori.
3.3) Epistemic asymmetry
Dette argument baserer sig på at vores overbevisning om eksistensen af consciousness i første ombæring stammer udelukkende fra vores egen conscious experience. Selvom man kendte enhver detalje om fysikken i universet – konfigurationen, kausaliteten og evolutionen mellem alle felter og partikler i det tids-rumlige domæne, ville denne information ikke lede os til at hævde, at noget sådant som conscious experience eksisterer. Min viden om consciousness stammer ikke fra eksterne observationer om fysikken i vores univers, men kommer fra min priviligerede førstepersons oplevelse af consciousness. Man kan forestille sig at man havde en fuldt udbygget forklaring på de kausale forhold omhandlende biologiske funktioner, menneskelig adfærd og de hjernemekanismer der forårsager disse. Ingenting i en sådan kausal forklaring ville foranledige en person, der ikke selv havde oplevet conscious experience direkte, til at tro på eksistensen af consciousness. Chalmers udtrykker det på denne måde: ”..there is an epistemic assymetry in our knowledge of consciousness that is not present in our knowledge of other phenomena”.[24] Dette betyder noget i retning af at vi har en privilegeret erkendelsesteoretisk tilgang til vores viden om consciousness, som ikke gør sig gældende for vores viden om eksempelvis fysiske fænomener. Vores viden om consciousness stammer ikke fra vores viden om de fysiske facts men fra vores subjektive oplevelser, deraf asymmetrien i forhold til vores viden om andre high-level fænomener som netop stammer fra de fysiske low-level facts.
Chalmers mener at pointen
også kan fremstilles ved at henvise til problemet om hvorvidt der eksisterer
andre bevidstheder (minds) – det
fremmedpsykiske problem. Selv når vi ved alt fysisk om andre væsener, kan vi
ikke med sikkerhed vide om de har consciousness,
eller hvad de oplever (selvom der kan gives gode grunde). Der er ikke noget
problem med ”andre liv”, ”andre økonomier”. Der er ikke nogen epistemisk asymmetri
i disse tilfælde netop fordi disse fænomener følger logisk af (supervene logically on) det
fysiske. D.v.s. at det faktum at der er en epistemisk asymmetri i vores viden
om consciousness gør det klart at der
ikke er logisk supervenience mellem consciousness
og de fysiske facts. Hvis der var logisk supervenience
mellem disse, ville der ikke være nogen epistemisk asymmetri; en logisk supervenient egenskab ville let blive
afdækket på baggrund af eksterne beviser, der ville ikke være nogen grund til
at ty til førstepersonsperspektivet.
3.4) The knowledge argument
Argumentet er ikke Chalmers eget, men er fremsat som et argument mod materialisme af F. Jackson. Jeg vil her referere argumentet, der i vores tilfælde først og fremmest skal bruges til vise at der ikke er logisk supervenience mellem consciousness og de fysiske facts.
Forestil dig at vi lever i en tidsalder hvor vi har en komplet neurovidenskab, hvor vi ved alt om de fysiske processer i hjernen der er ansvarlige for dannelsen af vores adfærd. Mary er vokset op i et sort og hvidt rum, og har ikke set andre farver end sort, hvid og forskellige gråtoner. På trods af hendes opvækst er hun en af de førende neurovidenskabsfolk i verden, og har specialiseret sig i neurofysiologien indenfor farvesyn. Hun ved alt hvad der er at vide om de neurale processer der er involveret i visuel informationsprocessering, om fysikken angående de optiske processer, og om hvordan de fysiske objekter i hendes omverden er sammensat. Men hun ved ikke hvordan det er at se rødt, og denne viden kan hun ikke opnå om hun så vender og drejer sin viden om de fysiske facts nok så meget. Det følger at de facts der angår subjektiv conscious experience ikke er indeholdt i facts angående det fysiske. Hvis de var, kunne Mary i princippet finde ud af hvordan det var at se rødt på basis af hendes viden om de fysiske facts. Muligvis kunne Mary indirekte manipulere sin hjerne på en sådan måde, at hun ville kunne opnå en oplevelse af farven rød, men pointen er at hendes viden om rødhed, som oplevelseskvalitet, ikke kan etableres a priori ud fra hendes viden om de fysiske facts.[25] Dette viser at der ikke er logisk supervenince mellem consciousness og de fysiske facts.
3.5) From the absence
of analysis
Med dette argument vil Chalmers vise at den analyse de fleste reduktionistiske teorier giver af begrebet consciousness dybest set ikke omhandler consciousness, men i stedet andre lettere analyserbare fænomener som eksempelvis awareness, eller at der helt undlades at blive foretaget en analyse af consciousness.
Hvis tilhængere af reduktionistiske forklaringer skal overvinde argumenterne i afsnit 3, må de give os en idé om hvordan eksistensen af consciousness kan være indeholdt i (entailed by) de fysiske facts. Det er klart at det på nuværende tidspunkt vil være unfair at forlange en detaljeret og komplet redegørelse for denne nødvendige sammenhæng, men der burde kunne redegøres for hvordan en mulig sammenhæng kunne være. Men ethvert forsøg på at vise en nødvendig sammenhæng er dømt til at fejle på forhånd. Hvis eksistensen af consciousness skulle være indeholdt i et sæt af fysiske facts ville man skulle bruge en analyse af begrebet consciousness, og denne analyses gyldighed skulle være baseret på de fysiske facts, men en sådan analyse findes ikke.
Den eneste type analyse af
consciousness der ville være bare
nogenlunde holdbar at bruge til et sådant formål, ville være en
funktionalistisk analyse. Alt hvad det ville betyde at være bevidst ville være
at bevidstheden spillede en bestemt funktionel rolle. Man kunne eksempelvis
sige, at alt hvad det betyder at en tilstand er bevidst (conscious) er at den er mundtlig reporterbar, eller at tilstanden
er et resultat af en bestemt form for perceptuel skelneevne o.lign. Men dette er ikke en adækvat analyse af
begrebet. Det er simpelthen en fejlfortolkning af hvad det egentlig vil sige at
have conscious experience. Der er en bestemt fænomenologisk karakter tilknyttet consciousness som ikke kan bortforklares
ad funktionalistisk vej. Som
Chalmers kort opsummerer det: ”To analyze
consciousness in terms of some functional notion is either to change the
subject or to define away the problem”.[26]
En anden indsigelse mod
funktionalistiske analyser er, at en sådan nedbryder den vigtige distinktion
mellem awareness og consciousness, som vi gennemgik under
2.1. En funktionalistisk analyse af consciousness ville højst sandsynlig
minde om analysen af awareness: en
slags bestemt mulighed for tilgang (accessibility)
til informationen i senere processer og
kontrol af adfærd. Begrebet awareness
giver ganske god mening, men det er klart forskelligt fra begrebet conscious experience, og bør derfor ikke forveksles med dette eller blandes
sammen. Chalmers udtrykker det
således: ”The functionalist treatment
collapses the two notions og consciousness and awareness into one, and
therefore does not do justice to our conceptual system”.[27]
Af andre reduktionistiske analysetyper kunne man
forestille sig en strukturel analyse, hvor consciousness
eksempelvis kunne blive analyseret som en form for biokemisk struktur. Igen
bevæger man sig væk fra at beskrive hvad consciousness
egentlig betyder, og trivialiserer det problem man skal beskrive ved at ændre
emnet. Det kan godt være at man kan forklare de underliggende biokemiske processer
der udgør basis for consciousness,
men der er stadig en forskel på dette og så til at forklare hvorfor disse
processer følges af conscious experience, og til at forklare consciousness i sig selv. Det ser ud som
om at begrebet consciousness er
irreducibelt, og kun kan karakteriseres ved hjælp af begreber der selv
involverer consciousness.
3.6) Opsummering af kritik mod reduktionisme og materialisme
Den negative del af Chalmers filosofiske projekt har været at vise at der ikke er logisk supervenience mellem consciousness og de fysiske facts. I kraft af argumenterne i afsnit 3 må det siges at være lykkes. Når sandheden af præmis 2): Conscious experience is not logically supervenient on the physical er blevet etableret, følger sandheden af præmis 3) If there are phenomena that are not logically supervenient on the physical facts, then materialism is false, automatisk. Enhver form for materialisme vil være afhængig af en reduktionistisk forklaringsmodel, og hvis denne type forklaringsmodel ikke holder – holder materialisme heller ikke. Materialisterne ville sikkert kunne fremføre diverse modargumenter, men jeg mener der er solidt grundlag for at fænomenet consciousness må siges at være hævet over de fysiske facts. At der er en sammenhæng er klart, men dette er ikke en a priori sammenhæng, men snarere et kontingent, empirisk fact om vores verden. Vi skal nu se på Chalmers nonreduktioniske alternativ til reduktionistiske teorier om bevidsthed, og hvordan han redegør for forholdet mellem de fysiske facts, awareness og consciousness.
4) David J. Chalmers nonreduktionistiske
bevidsthedsfilosfi – naturalistisk dualisme – psykofysiske love
Gennemgangen af den positive del af Chalmers teori vil omfangsmæssigt være noget mindre end gennemgangen af hans negative del af teorien. Dette skyldes flere ting. Til dels vil enhver positiv teori om bevidsthed, Chalmers´ inklusive, være af forholdsvis spekulativ karakter eftersom vi/han – undskyld udtrykket – står på Herrens mark. Og jeg har så valgt ikke at gå så meget i dybden med disse mere spekulative sider af Chalmers filosofi. Derudover mener jeg at det er særdeles relevant at have gennemgået argumenter der kan afsløre at de fremherskende teorier om consciousness er fejlagtige eller mangelfulde. Denne form for renovationsarbejde mener jeg er en af filosofiens væsentlige discipliner. Selvfølgelig er nytænkning og en søgen efter at løse de store problemer særdeles vigtig, men indenfor denne opgaves rammer har jeg valgt at lade fremstillingen af Chalmers oprydningsarbejde være af en mere omfattende karakter end hans positive bidrag. Men nu til en kort gennemgang af Chalmers bud på en holdbar teori.
Hvor en reduktionistisk teori prøver at forklare consciousness udfra mere basale egenskaber, accepterer en nonreduktionistisk teori at consciousness er en fundamental egenskab, og prøver dernæst at give en redegørelse for relationerne til resten af verden. Chalmers teori er selvsagt af sidstnævnte type. En sådan teori vil minde om de fundamentale fysiske teorier der omhandler materie (stof), masse, tid og rum. Teorier om fysik udleder ikke disse egenskaber fra noget mere basalt, men giver stadigt detaljerede og substantielle redegørelser for hvordan disse egenskaber interagerer. Dette gøres ved at afdække et simpelt sæt af kraftfulde love der involverer de forskellige fysiske egenskaber, hvorudfra forskellige specifikke fænomener følger som konsekvens. Analogt hertil vil hjørnestenen i en teor