Anmeldt af Torben Damsholt

I årene fra 1989 og fremefter har tidligere sognepræst Helge Haystrup udsendt en række af Augustin-Studier som, højst fortjent, skaffede ham den teologiske doktorgrad honoris causa fra Københavns Universitet i 1996. De enkelte binds omfang har været tiltagende, hvert af dem har været orienteret efter et hovedtema, og rækken er ikke afsluttet endnu. I det 11. og foreløbig seneste bind drejer det sig om den gamle latinske kirkefader som prædikant, især om hans udlægning af bibelen.

Augustin var fra 391 præst, fra 395 til sin død i 430 biskop i byen Hippo Regius i det romerske Nordafrika (nuværende Annaba i Algeriet) og holdt i den egenskab et utal af prædikener hvoraf mange er bevaret og udgivet i de store, samlede Augustin-udgaver. I 1998 udsendte Haystrup et udvalg af dem i dansk oversættelse, i alt 26 prædikener, under fællestitlen Svanens sang. Der er nær sammenhæng mellem denne bog og Augustin-Studier XI der i en vis forstand må læses som kommentarbindet til den. Det var Haystrups interesse for Augustins syn på bibelen og hans brug af den der bestemte hans udvalg - og eksemplerne i det foreliggende bind er overvejende hentet derfra, hvilket både er forståeligt og praktisk. Der kunne være meget andet at interessere sig for hos prædikanten Augustin, for at nævne hvad der først falder en profanhistoriker ind: Hans omtale af samtidens sociale forhold og kommentarer til den politiske udvikling i den turbulente folkevandringstid. Men hvis man vender det om og læser Augustin-Studier XI som en monografi om det emne der er angivet i undertitlen, har man hele den fornødne dokumentation samlet og lettilgængelig på dansk.

Bindet er bygget systematisk op i tre kapitler hvoraf det første tegner et fyldigt "omrids" af den nyeste forskning, mens det næste indeholder en gennemgang af Augustins teoretiske skriftsyn således som han selv har fremstillet det i sit værk Den kristne lærdom (De doctrina christiana); de tre første bøger af dette værk lå færdige ca. 396, men først ca. 426 fik Augustin tid til at skrive den afsluttende 4. bog. Sidstnævnte er udgivet med dansk paralleloversættelse og noter af Niels W. Bruun under titlen Om den kristne taler (Nyt nordisk forlag, København 1972). Haystrup føjer en længere ekskurs til sit kap. 2 hvori han sammenligner Augustins syn på bibelen med Origenes', især for så vidt angår deres opfattelse af forholdet mellem Det gamle og Det nye testamente. Endelig handler hans tredje kapitel om Augustins udlægning i sin praksis som prædikant. Dette sidste kapitel er hovedsagen. Det er det letteste at læse, gennemarbejdet, temamæssigt opbygget og godt belyst med eksempler. De to foregående kapitler må læses som den nødvendige, men langtrukne indledning dertil.

Heystrup giver en grundig gennemgang af diverse forskeres syn på Augustin som ekseget og derpå dennes eget syn på bibelen, begge dele i form af kritisk referat. Der er nødvendigvis blevet nogle gentagelser, men hovedlinjerne fastholdes. Sidste kapitel med de mange Augustin-citater er mere oplivende læsning. Det har været både bevægende og muntert at være tilhører til Augustins prædikener. I mange tilfælde fremgår det at han har opfanget de tilstedeværendes reaktioner og har indarbejdet dem i sine prædikener inden udgivelsen. Dette er et traditionelt stiltræk i klassisk retorik, man kan tænke på Sokrates' forsvarstale i Platons gengivelse.

Augustin stod i mange henseender i et spændingsfelt, en overgangstid. Hans holdning til de antikke kulturværdier, til dannelsesformer og uddannelseskrav, var kompleks. Den kristne kirke var i færd med at etablere sig i samfundet, og meget der stammede fra den tid hvor den havde stået i en kulturkampssituation, var blevet uaktuelt. I offentligheden fandtes fortsat antikke traditioner, men en ny kristen kultursyntese var under opbygning, og Augustins bidrag til den er, for den vesterlandske kristenheds vedkommende, større end nogen andens. Samtidens mennesker havde mange tilbud, og prædikanten Augustin raser ofte over at de gik i teatret og til festoptog i stedet for at gå i kirke. (Der var vistnok ikke en periode af kirkehistorien hvor prædikanter ikke har klaget over svigtende kirkegang!) For ham og mange andre af oldkirkens teologer drejede det sig om at redde hvad reddes kunne, af antikkens kulturværdier, og siden Origenes' dage havde de henvist til historien om hvordan israelitterne ved udgangen af Egypten havde tilegnet sig landets kostbarheder og ført dem med sig til det forjættede land, som et forbillede (sml. 2. Mosebog). Dette er et oplagt eksempel på hvordan en allegorisk udlægning af bibelen kunne tjene til at bortvejre den moralske misstemning som en bogstavelig historisk forståelse uvægerlig måtte afføde, og som gav anledning til kritik fx fra manikæernes side.

Augustin mente at bibelens ord er sandhed, alle uden undtagelse; men han var ikke "fundamentalist" i moderne forstand. Bibelens mening var for ham ikke uden videre indlysende og heller ikke entydig. Det kan man læse hans overvejelser om i Bekendelsers 12. bog der er skrevet på samme tid som Den kristne lærdoms 1.-3. bog. I et tidligere bind af Augustin-Studier (bd. 8, 1996) har Haystrup gjort udførligt rede for sin opfattelse af Augustins filosofisk-teologiske udvikling i løbet af forfatterskabet, dvs. i tiden efter den berømte "omvendelse" som skildres i Bekendelser. I det foreliggende 11. bind dokumenterer han at der også er tale om en udvikling i skriftsynet hvor de bogstavelig-historiske betydningslag efterhånden får større betydning i kirkefaderens prædikener hvis målgruppe var den jævne befolkning i Hippo Regius, ikke de samme som læste hans filosofisk mere krævende værker. Men Augustin fastholdt, ikke mindst i sit opgør med Pelagius og dennes tilhængere, et dialektisk syn på forholdet mellem ånd og bogstav der i sidste ende havde medhold hos Paulus. Derfor er der til stadighed tale om en vekslende praksis som prædikant. Augustins tilhørere har aldrig kunnet vide på forhånd hvad han nu ville sige, og dette kommer fint frem i Helge Haystrups kommentarer.

Der er heller ingen der kan vide hvad hans næste bind af Augustin-Studier vil rumme!

Publiceret 150101