anmeldt af Thomas Telving

Filosofiske kugler er stykket sammen af ti artikler om forskellige emner indenfor politisk filosofi. Det ville, bl.a. pga. kvalitetsforskel på de forskellige kapitler og manglende sammenhæng imellem dem, være mere nærliggende at anmelde værket som en artikelsamling end som en bog. Både titlen og forordet gør det imidlertid klart, at meningen er at give en samlet, sammenhængende fremstilling af den politiske filosofi, og Filosofiske kugler skal derfor anmeldes på samme præmisser som en bog.

Fremfor at gennemgå området filosof for filosof, eller lave en analytisk undersøgelse af den politiske filosofis grundbegreber, har forfatterne udvalgt en række filosofiske grundbegreber med politisk relevans og forsøgt at sætte dem i sammenhæng med den ideologiske debat. På den måde undgår man, at der bliver tale om enten blot politisk teorihistorie eller ren filosofisk teori. Idéen er god fordi den giver mulighed for at lære at anvende politisk filosofi i praksis. Det kniber desværre en anelse med udførelsen.

Et af bogens problemer er manglende sammenhæng. Den fremstår temmelig fragmenteret. Som en konsekvens af bogens opbygning gives der f.eks. ikke en samlet redegørelse for Karl Marx teori. Han trækkes frem i de kapitler hvor det skønnes relevant. Bl.a. i kapitlerne om naturbegreber, klasser, arbejde, ejendomsret og frihed, men der trækkes, til trods for en del gentagelser, ingen tråde mellem de forskellige afsnit. Det kunne have været interessant at forsøge at forklare, eller blot give et billede af den indre sammenhæng i Marx teori, f.eks. ved at lave krydshenvisninger. Jeg tror jeg er stødt på to henvisninger til tidligere kapitler i løbet af bogens 231 sider, hvilket er forbavsende lidt når man tager i betragtning, at teoretikerne ofte omtales flere steder. Man får af og til indtryk af, at de forskellige forfattere ikke har læst hinandens afsnit. Lockes arbejdsværditeori forklares fire gange i forskellige kapitler, hvor den da ganske vist har relevans, men af hensyn til de der første gang stifter bekendtskab med politisk filosofi, og Filosofiske kugler er trods alt en grundbog, tror jeg det ville være pædagogisk nyttigt at referere tilbage til de steder hvor den tidligere har været omtalt.

Muligvis har redaktionen alligevel ikke gjort sig helt klart om bogen skal læses som en helhed eller om de enkelte kapitler skal anvendes hver for sig. Et eksempel på redaktionens tilsyneladende manglende stillingtagen til problemer af den art der er nævnt ovenfor er, at de personlige pronominer ikke er standardiserede. Det virker, undskyld mig, som redaktionelt sjusk, at hhv. Peter Bjørntoft og Frank Jørgensen anvender "vi", mens de øvrige, hvis de anvender personlige pronominer, anvender "jeg". Omvendt kunne man selvfølgelig pege på, at den store sproglige variation er opløftende, fra Cathrine Egelands gode artikel om køn: "…en ukritisk venden på hovedet af fallogocentrismens hierakiske dikotomisering af forholdet…" til Ulf Vincents Olsens "Stoikerne var nu på mange måder anderledes end kynikerne".

Som antydet er bogen ikke helt så pædagogisk som man kunne ønske sig af en grundbog. Et eksempel er, at Lebniz i bogens første del omtales som idealist. Jeg har lavet et par stikprøver blandt ikke filosofisk skolede universitetsstuderende og det har vist sig, at de alle, bl.a. fordi der er tale om en bog om politisk filosofi, troede, at Leibniz var idealist i den betydning begrebet har i daglig tale, altså at han var en person der lod sig lede af uegennyttige bevæggrunde.

Visse forsøg på at bruge eksempler fra aktuelle politiske problemstillinger er dårligt gennemtænkte. Muligvis fordi de påvirkes af forfatterens egne politiske holdninger (en problematik jeg kort vil omtale nedenfor). Jesper Richard Hald beskriver Vestens naturudnyttelse som skruppelløs, og en konsekvens af vores cartesianske, instrumentelle naturopfattelse, hvilket synes rimeligt. Skovfældninger i Afrika er derimod beskrevet som en nødløsning og et udtryk for ønsket om overlevelse og er følgelig legitime. Skulle Halds eksempel føres ud i livet kunne man måske sige, at hvis afrikanerne også udnytter naturen som en ren og skær ressource, sker det enten fordi de har samme naturbegreb som i Vesten, eller fordi en kulturs naturbegreb (som skabt gennem f.eks. religion/kulturel udvikling) ikke har indflydelse på hvordan man benytter naturen.

Sagen er dog nok snarere, at Afrika i vid udstrækning har overtaget vestlige produktionsmetoder. Skovfældning og monokultur er først kommet til Afrika med kolonialiseringen. Så når Hald siger, at afrikansk skovfældning ikke har den instrumentelle naturforståelse som teoretisk forudsætning går han altså to gange galt i byen. Teoretisk fordi, at hvis ens naturforståelse er bestemmende for ens behandling af naturen, er en instrumentel naturforståelse nødvendig for decideret at ødelægge naturen for egen vindings/overlevelses skyld. I praksis fordi det strengt taget ikke er afrikansk kultur der ødelægger den afrikanske natur.

Det kan virke pedantisk at trække så forholdsvis lille en fejl frem, men det er et godt eksempel på hvor vigtig empirisk og historisk viden er hvis man vil lave idéhistoriske forklaringer af samfundsforhold. Kapitlet om naturbegreber er i øvrigt efter min mening en anelse skævt disponeret. Naturbegreberne som ligger til grund for bl.a. liberalisme, konservatisme og socialisme får hver tildelt en til to sider, hvorefter Arne Næss´ økosofi behandles over seks siders redegørelse og fire siders kritik (som i det store hele konkluderes ikke at ramme Næss). Det er bestemt en interessant tanke, at "også dyr og planter har ret til udfoldelse og selvrealisering", men kunne man ikke i stedet forestille sig, at disse overvejelser, hvis de skulle tages seriøst, skulle behandles i en bog om bevidsthed i stedet for i en bog om politisk filosofi? Under alle omstændigheder skal der ligge metafysiske argumenter til grund for at vurdere dyrs samfundsmæssige / etiske status. Når jeg føler trang til at antyde at visse af forfatternes egne politiske holdninger synes at have influeret på bogens udformning, skyldes det bl.a. at det falder mig noget for brystet, at bogen i forordet hævder at holde den politiske virkelighed i skarpt fokus og i nær sammenhæng med de politiske teoretikere, uden så meget som at nævne at Marxismen har utallige lig i lasten (måske med undtagelse af en enkelt lidet kritisk linje på side 206). Det er da ganske rigtigt ikke Karl Marx der har slået millioner af mennesker ihjel, men det er jo heller ikke René Descartes der har fældet regnskoven, hvilket ikke forhindrer forfatteren (en af dem) i at pege på sammenhængen. Desuden nævnes den liberale teoretiker Robert Nozick kun i en fodnote, hvilket da for så vidt er noget underligt noget.

De sidste kugler vi får at boltre os med lyder: "Når man betænker de enorme udfordringer, som det moderne statsvælde skaber, kan man næsten kun håbe på, at de nulevende og kommende slægter vil udvikle en politisk kløgt, som vore forfædre ikke besad, og som de heller ikke blev tvunget til at udvikle". Retorisk stærkt, men det er jo udtryk for en filosofisk (liberalistisk) grundholdning at sige, at politiske ledere kan ændre verden. Det er lidt ærgerligt efter at have læst en hel bog om politisk filosofi at opdage, at selv ikke bogens forfattere undgår at gå i den fælde de netop har forsøgt at lære folk at få øje på, nemlig, at man funderer sine politiske holdninger på en filosofisk grundantagelse (her: indeterministisk, aktørorienteret), og man bør derfor være forsigtig med at drage absolutte konsekvenser uden at eksplicere den grundholdning der står til debat.

De mest vellykkede kapitler er de som refererer filosoffernes tanker, f.eks. kapitel 8 om ejendomsret. De som forsøger at forbinde filosofien med en udvikling, og som således har et godt og interessant potentiale, f.eks. kapitel 2, om naturbegreber, synes at forcere filosofiens forklaringskraft, desværre på lidt uelegant vis.

Der er adskillige brugbare afsnit i Filosofiske kugler, og der er bestemt behov for en god dansk grundbog i politisk filosofi, men jeg er bange for at Filosofiske kugler ikke er hvad vi har gået og savnet.

Publiceret 021001