David M. Kaplan (ed.): Readings in the Philosophy of Technology. Oxford 2004: Rowan & Littlefield.
anmeldt af Anders Albrechtslund 2004
Teknologien er blevet et vigtigt emne i den akademiske debat, og den er et godt eksempel på, hvordan den samfundsmæssige og den videnskabelige udvikling kan afspejle hinanden. Der er en stigende opmærksomhed på trekantsforholdet mellem menneske, samfund og teknologi, og denne interesse har ikke mindst medført teorier, der komplicerer forholdet mellem de tre fænomener. I den akademiske debat er det et udbredt synspunkt, at teknologien må betragtes som noget, der ikke kan adskilles fra menneskets liv, og derfor skaber teknologien også problemstillinger, der rækker ud over det blot tekniske. Også indenfor filosofien kan der konstateres en stigende interesse for emnet, om end det nok er en overdrivelse at beskrive teknologien som et centralt problem i vore dages filosofiske diskurs. Teknologifilosofien har dog etableret sig som en disciplin i løbet af de senere årtier, og antologien Readings in the Philosophy of Technology (2004) er et forsøg på at samle nogle af dennes vigtigste tekster.
Antologien er redigeret af David M. Kaplan, der er gæsteadjunkt ved Polytechnic University i Brooklyn, New York. Redaktøren hører ikke til blandt teknologifilosofiens mest kendte skikkelser, men på sin webside (http://ls.poly.edu/~dkaplan/) beskriver Kaplan sig som særligt interesseret i det tyvende århundredes kontinentale filosofi, herunder social-politisk filosofi samt teknologifilosofi. Det fremgår imidlertid af bogens forord, at mere kendte navne som Don Ihde, Morton Winston og Andrew Light har bidraget til redigeringsarbejdet. Disse tre er ligesom redaktøren amerikanske filosoffer, og det giver sig til kende i bogens indledning, som er forfattet af Kaplan, og i bogens struktur, der særligt afspejler den amerikanske debat angående teknologifilosofi.
I indledningen diskuterer Kaplan, hvad der kendetegner filosofisk refleksion over teknologien, og hvilke forudsætninger, der må ligge til grund for beskæftigelsen med teknologifilosofi. Ifølge Kaplan kan filosofien bidrage med en kritisk undersøgelse af, hvordan teknologien både afspejler og påvirker menneskets liv på individuelt, socialt og samfundsmæssigt niveau. Teknologifilosofiens forudsætning er naturligvis, at undersøgelsen af fænomenet teknologi har filosofisk relevans, og Kaplan argumenterer for, at teknologiens udfordringer for så vidt angår alle filosofiens discipliner, og han giver eksempler indenfor metafysik, erkendelsesteori, etik og politisk filosofi.
Et centralt problem for teknologifilosofien er at indkredse, hvad der egentlig skal forstås ved teknologi, og Kaplan erkender, at det faktisk er et noget drilsk spørgsmål. Der synes da heller ikke at være enighed blandt teknologifilosofferne med hensyn til at besvare dette spørgsmål. Der gives to eksempler på svar, som dog begge afvises. For det første afgrænsningen af teknologien til det menneskeskabte. Skellet mellem det menneskeskabte eller kunstige på den ene side og det naturlige på den anden fører til det utilfredsstillende resultat, at alle blot minimalt modificerede ting i verden må høre under begrebet teknologi, og dermed bliver definitionen for bred og uklar. Man kan føje til Kaplans argumentation, at teknologien slet ikke synes at begrænse sig til det menneskeskabte. Eksempelvis kan en uforarbejdet kæp, man finder i skoven, udmærket fungere som redskab eller måske endda våben. For det andet afviser Kaplan en definition af teknologien ud fra dens egenskaber. Det hævdes ofte, at teknologien er en slags anvendt naturvidenskab, og derfor kan det teknologiske bestemmes som manifestation af en særlig rationalitet. Problemet med dette svar er ifølge Kaplan, at det medfører en streng instrumentalistisk forståelse af teknologien. Hvis teknologien er udtryk for en universel rationalitet, så betyder det samtidig, at den er værdifri. Det følger af teknologisk instrumentalisme, at der ikke findes gode og onde teknologier – kun gode og onde brugere af teknologi. Kaplan argumenterer, at menneskets tilværelse og teknologien står i et gensidigt og nødvendigt forhold, og derfor er en teori om teknologisk instrumentalisme helt utilstrækkelig.
Spørgsmålet er nu, hvad man kan stille i stedet for disse to teorier. Kaplans bud er en socialkonstruktivistisk forståelse af teknologien: ”It is more helpful to think of technology as a socially constructed reality […] Humanity and technology are situated in a circular relationship, each shaping and affecting the other. By weaving together the technical and social, we get a more complete picture of human societies and technologies as well as the ways we are both independent of and dependent upon our machines” (p. xv). Kaplan fortsætter, at teknologifilosofien på denne måde kan genfortolke forholdet mellem mennesket og teknologien og derved bidrage til at forstå betydningen af vores teknologiske valg. Således kan beslutninger angående teknologi træffes på et oplyst grundlag.
Antologien indeholder ikke mindre end enogtredive tekster og uddrag. De er inddelt i seks temaer, som tilsammen skulle afspejle teknologifilosofien som disciplin. Hvert af disse temaer indledes med redaktørens ganske korte introduktion til emnet. Det første tema er ”Early Philosophy of Technology” med tekster af Martin Heidegger, Hans Jonas og Herbert Marcuse, det vil sige de tænkere, der ofte udnævnes til teknologifilosofiens Founding Fathers. Dette tema følges naturligvis op med ”Recent Philosophy of Technology”, hvor man kan læse tekster af de filosoffer, der dominerer den teknologifilosofiske scene i dag, og det er blandt andre Langdon Winner, Albert Borgmann, Don Ihde, Donna Haraway, og Bruno Latour.
De næste to temaer sætter fokus på de værdispørgsmål, der knytter sig til teknologien. I ”Technology and Ethics” er der endnu en tekst af Jonas, ligesom der er udvalgt tekster af mindre kendte forfattere som Robert E. McGinn, Laurence H. Tribe og David P. Michelfelder. Temaet ”Technology and Politics” har ligeledes én meget berømt tekst, nemlig Langdon Winners ”Do Artifacts Have Politics?”, samt tre mindre kendte af henholdsvis Richard E. Sclove, Tony Smith og David Harvey.
Antologiens sidste to temaer er ”Technology and Human Nature” og ”Technology and Science”. Det er en smule overraskende, at antologiens redaktør har udvalgt tekster, der sætter fokus på den menneskelige natur, eftersom emnet sjældent behandles særskilt indenfor teknologifilosofien. Det afspejler sig også i nogle af teksterne og et eksempel kan være, at Kaplan har valgt at bringe et uddrag om panoptisme fra Michel Foucaults Surveiller et punir (1975, da. Overvågning og straf). Derudover er der tekster af Carol Elliot, Ray Kurzweil, Hubert & Stuart Dreyfus og Sherry Turkle. Forholdet mellem teknologi og naturvidenskab er anderledes velkendt indenfor den teknologifilosofiske debat og her rummer antologien tekster af Ian Hacking, Bruno Latour, Don Ihde og Sandra Harding.
Det er ingen tvivl om, at denne antologi kan være med til at sætte teknologifilosofien på dagsordenen igen efter en periode, hvor filosoffernes bidrag til den akademiske debat om teknologien måske nok har været for nedadgående. Bogen rummer mange af teknologifilosofiens centrale tekster, og det giver den nysgerrige læser en mulighed for lettere at orientere sig indenfor denne disciplin, ligesom samlingen af tekster er velegnet i undervisningssammenhænge. Dog må redaktørens indledning og ikke mindst introduktionerne til de enkelte temaer kritiseres. En antologi af denne størrelse, der henvender sig til læsere, som ikke på forhånd har et indgående kendskab til emnet, ville blive betydeligt mere anvendelig med en mere grundig indføring i teknologifilosofien og til dens centrale tekster. Særligt teksterne af Heidegger, Jonas og Foucault virker forvirrende i sammenhængen uden en klar introduktion, der placerer disse forfatterskaber i forhold til nyere teknologifilosofi.
På den mere formelle side kan man være forundret over, at bogens tekster og uddrag ikke alle steder er forsynet med præcis angivelse af originaltekstens titel, og hvor præcist uddragene hører hjemme. Til gengæld skal antologien roses for sit grundige indeks, som giver læseren god mulighed for at finde henvisninger til bestemte emner teksterne imellem.
Readings in the Philosophy of Technology er altså en interessant bog for den, der kunne tænke sig at få et indtryk af, hvad teknologifilosofi er for noget. Den redaktionelle linje er måske en smule tendentiøs i retning af den amerikanske debat om teknologifilosofi, ligesom redaktørens socialkonstruktivistiske tilgang til emnet kan virke begrænsende for forståelsen af helheden af de filosofiske problemer, som teknologien måtte afstedkomme. Den læser, som i forvejen er velbevandret indenfor teknologifilosofien vil nok ikke få det store udbytte af bogen, men for alle andre filosofisk interesserede, er der her en mulighed for at snuse til et aktuelt og i øvrigt meget spændende filosofisk emne.
Publiceret 240804