anmeldt af Thomas Telving

Det er altid rart, når filosoffer har mod og evner til at se ud over de til tider noget esoteriske filosofiske diskussioner, filosofien har beskæftiget sig med siden alt var vand. Og når de oven i købet bliver taget seriøst af tunge drenge i det private erhvervsliv, ja så må man jo klappe i sine små humanisthænder.

En gruppe ledere fra den danske medicinalkoncern Novo Nordisk bad en gruppe yngre filosoffer fra Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter om at nedsætte en studiegruppe til diskussion af virksomhedsetik. Det har resulteret i en spændende, men dog noget ujævn bog om emnet. Bogen har fået den fikse titel ’En god forretning’ og handler om de etiske situationer, der opstår på grund af virksomheders relationer til mennesker og samfund. F.eks. hvad angår forurening, overvågning af medarbejdere, etiske regnskaber og socialt ansvar i forbindelse med fattigdom i det omkringliggende samfund. Den 212 sider lange publikation er bygget op som en række artikler om de forskellige emner. De i alt syv forfattere har skrevet 1-2 kapitler hver og desuden samarbejdet på tværs af områderne – der er som nævnt tale om resultatet af arbejdet i en studiegruppe.

Selvom der visse steder bydes på relativt konkrete forslag til, hvordan man bør forholde sig til diverse virksomhedsetiske problemer, fungerer bogen bedst som debatoplæg. Et oplæg og en inspirationskilde til at få hul på nogle af de meget væsentlige diskussioner, der bør føres på området. For uindviede i samfundsvidenskab byder bogen desuden på pædagogiske indføringer i ting som paretoprincippet, spilteori og freeriderproblematik – begreber, som ofte anvendes i f.eks. økonomisk teori.

Umiddelbart kan visse af bogens pointer forekomme nærmest naive, eller lidt banale. Det konkluderes f.eks., at virksomheder har et særligt socialt ansvar i diktaturer, fordi den statslige regulering her er mangelfuld. Tankegangen synes at være, at vi jo alle har en forpligtelse til at opføre os ordentligt, men at hvis f.eks. staten svigter sit sociale ansvar, ja så må andre træde til. I samme åndedrag konkluderes, at virksomheder har en længere tidshorisont end f.eks. politikere, og at de derfor faktisk har en særlig forpligtelse til at opføre sig pænt – og at vi i øvrigt ikke kan tillade os at forvente, at politikere skulle være ”særligt gode mennesker”. Disse pointer lanceres på baggrund af en længere udredning, som sår tvivl om hvorvidt virksomheder overhovedet har et socialt ansvar, og om ikke vi alle i virkeligheden er bedre tjent med, at virksomhederne koncentrerer sig om det, de er bedst til, nemlig at skabe profit. Argumentationen i denne udredning er i høj grad inspireret af økonomen Milton Freedman og fremstår ret sofistikeret. Det er på denne baggrund, det kan virke lidt tyndt at drage de nævnte konklusioner, men hvem siger, at filosofien hårdnakket skal insistere på at opnå resultater, som udfordrer den sunde fornuft? Det skal den selvfølgelig ikke, men denne anmelder er ikke helt overbevist om, at et af hovedargumenterne for, at virksomheder bør påtage sig et socialt ansvar er, at den slags kan vi ikke med sikkerhed overlade til politikerne. Måske kan det gøres bare lidt bedre?

Der er således eksempler på, at debatformen, som er og naturligvis skal være mere løs end f.eks. formen i en afhandling, tager en smule overhånd, og at visse argumenter derfor virker en anelse tynde. Tre af bogens forfattere, Klemens Kappel, Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen har tidligere i samarbejde skrevet bogen ’Et retfærdigt samfund’, som også beskæftiger sig med etiske problemer på et relativt konkret niveau. ’Et retfærdigt samfund’, var meget helstøbt og klar i tonen og virkede solidt gennemarbejdet. Forventningerne til endnu en genistreg fra disse tre forfattere var derfor store. Desværre når ’En god forretning’ trods et forsøg på at bruge samme stil med mange gode og opfindsomme elementer ikke helt op på niveau med denne. Måske pga. af de mange forfattere virker den en anelse ujævn og flere steder støder man på forklaringer, som virker mere knudrede end nødvendigt. Med fare for at virke pedantisk kan det også nævnes, at der godt kunne have været brug for en ekstra korrekturlæsning.

Overordnet ændrer disse ujævnheder dog ikke ved, at ’En god forretning’ bestemt er værd at bruge en weekend eller to på. Man må heller ikke glemme, at filosofien ikke bliver en lettere disciplin af at blive brugt på virkelige problemer. Det er derfor denne anmelders håb, at ’En god forretning’ ikke alene vil inspirere til debat, men også til flere initiativer af samme art.

Publiceret 161103