anmeldt af Jesper Brøndum, studerende i filosofi ved Århus Universitet

Carl Henrik Koch har begået et filosofihistorisk værk kaldet "Descartes" om René Descartes, faderen til den nyere tids filosofi, i forlaget Centrums nye serie "De store filosoffer", som redigeres af Peter Thielst.

Bogen henvender sig til novicer og de lidt mere øvede på emnet Descartes. Bogen flyder i en let tilgængelig sprogbrug, der til forveksling minder om stilen i Peter Thielsts "Livet skal leves...". Carl Henrik Koch har forsynet disse 226 sider med kulturhistorisk, videnskabshistorisk, filosofihistorisk og biografisk stof, på en måde så læseren langsomt, men sikkert, opbygger og udvider sin forståelseshorisont, hvad angår filosofien, samtiden og subjektet René Descartes!

"Descartes" begynder med et godt gedigent stykke filosofi-/videnskabshistorie á la Carl Henrik Koch (forfatteren til "Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden"), hvor det betones, at Descartes henter sin aktualitet fra den kendsgerning, at det var manden selv, der retfærdiggjorde det "moderne"(i forhold til antikken) alternativ til aristotelisk naturfilosofi, og dermed ikke blot står fader, men er fader til den moderne tekniske verden (læs mekanistiske naturopfattelse). Sandheden i dette udsagn skal rimeligvis tages cum grano salis. Derefter går bogen over i en biografisk fremstilling, der dog bygger videre på indledningen, samtidig med en gradvis introduktion af flere centrale cartesianske problemstillinger, deres årsag og oprindelse. Det er slet ikke uinteressant.… Skyldig er denne anmeldende læser i hvert fald i hidtil mangelfuld viden om Descartes' grunde til at søsætte den berygtede og berømmede metodiske tvivl: Det var Montaigne, der gjorde det! Så er det mysterium opklaret, men anmelderen lover, at selv overbygningsstuderende kan smægte sig i anekdoter og tilmed få tørret støvet af den filosofihistoriske viden og renset den filosofiske bredoptik, overblikket.

I visse passager er bogen dog noget så forbandet konkret, at det beroliger anmelderens ellers så forvirrede filosofihistorieoversigtsopslagsleksikaleintroduktionsværks-sind. Der er gennemgang af ren cartesiansk geometrisk/matematisk metode, og særlig grundig gennemgang af "Meditationerne" med indvendinger, da dette uden tvivl er Descartes' metafysiske mesterværk. 

Descartes var en mere sammensat person og filosof end det sædvanligvis fremstilles i filosofihistoriske oversigtsværker. På den ene side har vi rationalisten i ham, som analyserer bevidsthedsindholdet (ideerne) for at fornuftens erkendemuligheder kan begrundes af fornuften og i fornuften, og på den anden side "empiristen"/videnskabsmanden, der forsøger at begrunde relationelle fysiske fænomener i matematiske/geometriske naturlove. Descartes' betydning indses tydeligt, når Carl Henrik Koch, lader os forstå, at ikke blot tog rationalisterne Leibniz og Spinoza stilling til Descartes, men selv de britiske empirister Locke, Hume og Berkeley og senere Kant (brobyggeren mellem rationalister og empirister) måtte bringe Descartes' metafysiske og/eller erkendelsesteoretiske overvejelser til filosofiens tomme retssale.

Bogen rundes af med lidt cartesiansk virkningshistorie, der alt i alt gør Descartes væsentlig som filosof, og gør indeværende værk væsentligt for enhver, der fra forskellig indgangsvinkel søger at få lidt og mere til at vide om dette i øvrigt halvdumme svin (bogen leverer selv skandalerne) af en filosof. "Descartes" er godt udrustet med henvisninger, etymologiske forklaringer og  litteraturanbefalinger.

Publiceret 300100