anmeldt af Dennis Meyhoff Brink.

Metaphors we live by fra 1980 er en af de bøger, der har været med til at bringe metaforen ind i det filosofiske rampelys. Den var startsskuddet til det man i USA kalder cognitive science, som via lingvistiske og filosofiske analyser af hverdagssprogets metaforik forsøger at sige noget om hvordan menneskelig forståelse, tænkning og fantasi fungerer. Den grundlæggende tese er, at vi i det store hele tænker og forstår metaforisk, dvs. ved hjælp af overflytninger (gr. metafora = overflytning). Vi forstår generelt én ting ved hjælp af en anden, dvs. ved at flytte nogle af dens karakteristiske egenskaber over på det, vi vil forstå. Eksempelvis er abstrakte begreber som ”frihed” eller ”liv” for ubestemte til at deres betydning giver sig af sig selv. For at forstå et begreb som ”liv”, må vi forstå det som noget; som en vej, som et forhindringsløb, som en dans på roser, som en gave, som en resurse, som et spil eller som noget helt syvende. På denne måde flytter vi hele tiden egenskaber fra ét område (f.eks. vejenes eller gavernes område) til et andet (livet) for at forstå det. Og sådan fungerer tænkning generelt ifølge Lakoff og Johnson.  

Sprogets inderste fibre
Bogen koncentrerer sig altså ikke om hvordan sprog ideelt kunne være, men tager derimod udgangspunkt i måden sproget reelt anvendes på. Ved hjælp af et hav af eksempler fra hverdagssproget forsøger de at vise, hvor gennemsyret sproget er af metaforik – helt ind i dets inderste fibre. Tag f.eks. de tre sætninger: ”Harry er i køkkenet”, ”Harry er i skole” og ”Harry er i tvivl”. De refererer til tre forskellige erfaringsområder: et rumligt, et socialt og et følelsesmæssigt. I det første tilfælde kan præpositionen siges at være opstået direkte ud af den rumlige erfaring, men i de følgende to tilfælde er brugen af ”i” metaforisk. For den beror her på en overflytning af erfaringer fra ét område (det rumlige) til et andet (det sociale eller det følelsesmæssige).

Overordnet skelnes der mellem tre typer metaforer: orienteringsmetaforer (f.eks. at være ”i” noget), ontologiske metaforer (f.eks. at opfattet ”tvivl” som en entitet) og strukturelle metaforer (f.eks. at forstå livet som en ”vej”). Mens orienteringsmetaforerne og de ontologiske metaforer begge i høj grad er indskrevet i vores grammatik og ordforråd, er de strukturelle metaforer en slags udbygninger heraf og derfor en anelse mere synlige, selvom de i reglen ikke registreres. Et eksempel: At forstå tid som en resurse, der kan udnyttes, spildes, bruges klogt, investeres, mistes osv., er en metaforisk forståelse, der er blevet så selvfølgelig i vores kultur, at det næppe længere registreres som en metafor, selvom tid naturligvis kan forstås – og er blevet forstået – meget anderledes.

Metaforer vi lever efter
At forstå tiden som en resurse er tydeligvis ikke blot et spørgsmål om ord. Det er en forståelse, der langt hen ad vejen bestemmer vores måde at leve på. Metaforerne ”tid er en resurse” og ”tid er penge” er metaforer vi i høj grad lever efter i vores kultur, tydeligst når vi skal tilskrive arbejde en værdi, eller når vi skal fastsætte prisen for et produkt, men også i den måde vi forvalter og forstår vores fritid på. For også fritid forstås som noget der kan anvendes produktivt, spares op, budgetteres med, spildes, mistes, osv.

 Denne sammenhæng svarer til en overordnet pointe i bogen, nemlig at de metaforer en given kultur anvender ikke blot er enkeltstående redskaber til forståelse af bestemte abstrakte begreber (såsom tid), men derimod hænger sammen og danner hele systemer, som vi lever efter. Dette gælder også når metaforerne ikke kan samles i ét billede. Et eksempel: I vores kultur forstår vi problemer i et parforhold som problemer på en rejse i sætninger som; ”vi er kørt fast”, ”vores forhold er kørt af sporet” eller ”vores ægteskab forliste efter to år”. Selvom vi her har at gøre med tre forskellige billeder (en bilrejse, en togrejse og en sørejse), så kan disse vendinger sagtens anvendes sammen, da alle billederne forstås som underkategorier i samme overkategori. Selvom metaforerne ikke danner ét billede, er de med andre ord stadig kohærente.

Sandhed
En metafor sætter altid fokus på ét aspekt af en sag, og nedtoner dermed andre. Når livet forstås som en vej, eller når tiden forstås som en resurse, er der samtidig andre aspekter af livet og tiden der udelades. Tilsvarende fokuserer en kulturs overordnede system af metaforer på bestemte dele. Metaforerne inddeler sanseindtrykkene på bestemte måder, fokuserer på bestemte egenskaber, og forstår ved hjælp af bestemte billeder. Og derfor er en kulturs metaforer medansvarlige for hvordan virkeligheden fremstilles, i begge ordets betydninger: hvordan den skabes og hvordan den drages frem.

Derfor anser Lakoff og Johnson sandhed for at være baseret på de metaforer vi lever efter. Disse er delvist motiveret af vore fysiske, delvist af vore kulturelle omgivelser. Hvor grænsen går, eller hvad der tegner den, forbliver dog uklart. På en yderst diffus måde placerer Lakoff og Johnson sig således et sted imellem hard core relativisme og hard core realisme.    

Tynd suppe
Selvom hovedtesen i Hverdagens metaforer – at vi grundlæggende forstår metaforisk – er ganske udmærket, er bogen dog alt i alt ikke særlig sindsoprivende. Dens lærebogsagtige karakter og dens mange eksempler egner sig fint som en introduktion til emnet. Den ekspliciterer også mange af de punkter, hvor den er i modstrid med den angelsaksiske tradition, men sammenlignet med den kontinentale traditions mangeårige refleksioner over metafor og forståelse, må den siges at være temmelig fad. Den stadfæster måske mest af alt at angelsaksiske filosoffer gerne er 20-30 år bagefter, når de forsøger at tænke ”kontinentalt”. Hverdagens metaforer er ikke meget andet end et fortyndet opkog af fænomenologisk tankegods, krydret med en god portion hermeneutik og med et par enkeltstående pointer fra den sene Wittgenstein på sidetallerkenen.  

Én virkelig styrke har den dog: dens mange konkrete eksempler. Skal man se med venlige briller på den, kan man derfor sige, at den konkretiserer noget af det, den kontinentale filosofi har fremstillet i abstrakte termer. Som sådan er den vitterlig en fin introduktion til såvel metaforteori som til kontinental sprogfilosofi generelt. Men i dybde, i historisk bevidsthed og i filosofisk skarphed lever den ganske enkelt ikke op til kontinentale metaforteoretikere som Nietzsche, Heidegger, Blumenberg, Derrida og Ricoeur, for nu at nævne nogle af de mest fremtrædende. Lakoff og Johnson koger alt for store mængder suppe på alt for få pointer. Og dertil kommer, at når det virkeligt interessante skal behandles – som f.eks. forholdet mellem forståelsens fysiske og kulturelle baggrund – så bliver det hele pludselig til en uklar grød.

Oversættelsen
Til sidst lige et par ord om oversættelsen. Den er generelt ok, om end ikke fejlfri. Det er også rart at se, at man i vanskeligt oversættelige tilfælde har valgt at indsætte firkantede parenteser med de engelske begreber. Det burde straks indføres som almen praksis i fagbøger, ligesom det allerede er tilfældet i f.eks. Tyskland og Frankrig. Mere problematisk er det dog, at ”coherence” oversættes med ”overensstemmelse”! Det er direkte misvisende, når man nu skelner mellem kohærensteorier for sandhed (hvor sandhedskriteriet er sammenhæng) og korrespondensteorier for sandhed (hvor sandhedskriteriet er overensstemmelse).

Forholdet mellem metafor og metonymi fremtræder også særdeles uklart i den danske oversættelse. Kigger man i den engelske udgave, er der derimod ingen uklarheder. Til sidst fandt jeg ud af, hvor brøleren lå. Den mystiske danske sætning ”Metaforer er først og fremmest en måde at opfatte en ting på ved hjælp af en anden, det vil sige at den giver os mulighed for at bruge en entitet til at stå for den anden” foregiver at være en oversættelse af ”Metaphor is principally a way of conceiving of one thing in terms of another, and its primary function is understanding. Metonomy, on the other hand, has primarily a referential function, that is, it allows us to use one entity to stand for another.” Den slags er ikke just noget der letter forståelsen…

Publiceret 130203