anmeldt af Jesper Brøndum

Bogen er frugten af Nordisk Sommeruniversitet kreds 3, der under solen diskuterede videnskab, didaktik og etik. I videre forstand har bogen sine rødder i Filosofisk Debatforum (se http://fd.modkraft.dk), der har været samlingssted for en venstreintellektuel og kritisk orienteret masse af modstandsfolk…hermed er bogens klang vel anslået. Hvad vi er ude i, er m.a.o. et skrift, der som sin ledestjerne har kritikken (f.eks. Marx, Horkheimer og Adorno og Foucault) og som sin prygleknap samfundet, herunder især videnskaben – dens etik og metoder.

Den består af en række essays, der hovedsagligt er ens, hovedsagligt forskellige. De er ens i den naturlige forstand, at de sigter mod en kritisk dialektisk forståelse af forhold i samfundet. Hermed menes der:

”En dialektisk tænkning anskuer verden som et komplekst , modsætningsfuldt og åbent system vi aldrig fuldstændig kan afkode”.

Om dette er tilfældet for alle dialektisk tænkere, tvivler anmelderen dog på (f.eks. Hegel, men han var vel ikke kritisk…). Hovedsagen er dog den, at forfatterne til bogen med en kritisk dialektisk metode binder sig fast til den ædle lænke kaldet besindelse, altså det forhold, at fornuften besinder sig på sig selv og dermed sine grænser. Her har de rod og herfra deres verden går.

De er forskellige, fordi emnerne indimellem varierer noget så befriende. Susan Hansen og Peter Mølgaard Nielsen er særligt læseværdige i essayet ”Tag moralen med på arbejde!”. De argumenterer for den nutidssvarende påstand, at der er et moralsk manøvrerum på arbejdspladsen trods den begrænsning i individets handlefrihed som den instrumentelle rationalitet udøver. De to forfattere går så vidt som at anbefale f.eks. Cheminovas medarbejdere at brokke sig til ledelsen over salget af kræftfremkaldende kemikalier til ulande. Der er på den ene side naivt, men på den anden side rosværdigt, fordi det overlader et personligt ansvar for verdens tilstand til den enkelte. Det kan man da ikke kalde betonkommunisme?! Men om det for alvor er et overraskende synspunkt er tvivlsomt – for en venstreintellektuel måske, men ikke for os andre…Denne bog er generelt mest tillokkende i sine beskrivelser frem for sine konklusioner.

Et andet essay, der her skal fremhæves, er Tom Børsen Hansen, der trods sit ideologisk modstridende mellemnavn har fremtryllet en interessant artikel om naturvidenskabens dialektik. Han argumenterer for en institutionsetik på de naturvidenskabelige afsnit af universiteterne, der skal fremme det menneskelige vilkår. Det er en velkendt og banal sag, at naturvidenskab (og videnskab generelt) kan vise sig både opbyggende og nedbrydende i samfundssammenhæng. Hvad Børsen Hansen foreslår er, at etikken skal komme samtidig med opfindelsen. Dermed mener han ikke, at naturvidenskabsfolkene ene og alene kan eller skal stilles til regnskab for naturvidenskabelige frembringelser, men de kan dog forsøge at mindske skyggesiderne af naturvidenskabens resultater ved at følge en anden tankegang end den rent teknologifikserede. Det skal dog siges, at Børsen Hansen på lige fod med de andre forfattere er mest interessant i sine beskrivelser af forskellige naturvidenskabelige problemstillinger, der har med samfundet at gøre f.eks. AIDS-medicin.

Alt i alt ikke ringe. Der savnes dog en kritisk stillingtagen til den kritiske dialektik; dens muligheder og begrænsninger i vor tid – men måske er det lige kritisk nok.

Publiceret 220702