Filosoffer vil bryde mure ned

Filosoffer har i den videnskabelige verden fået tillagt sig et ry som dem der undersøger ligegyldige ting. Den misforståelse skal der rettes op på, mener to danske filosofistuderende, der ønsker kontakten til samfunds- og naturvidenskaben forbedret. Derfor har de oprettet www.filosofi.net på Internet, hvor filosofien skal trives videnskaberne imellem.

Af Kristian Lindberg

I begyndelsen var filosofien. De eneste redskaber oldtidens tænkere havde til rådighed, når de granskede den omliggende verden var deres sanser og deres tænkning. I dag er den filosofiske tankegang faldet i kurs blandt samfundsvidenskabens og naturvidenskabens forskere.

De klassiske filosofiske spørgsmål om sjæl og legeme, om virkelighedens beskaffenhed og den frie vilje står fortsat ubesvarede trods århundreders diskussion. Ikke desto mindre har filosofien meget at tilbyde det kommende årtusinds mennesker.

Det mener i hvert fald den gruppe af filosofistuderende der i juli oprettede Internettidsskriftet Filosofi.net. I dette interview giver redaktøren Torben Munksgaard, der læser filosofi på Odense Universitet og hans kollega Thomas Telving fra Københavns Universitet deres bud på, hvordan en frugtbar debat mellem filosofferne og de øvrige videnskaber kan komme til at se ud. I første omgang er det dog kommunikationen inden for filosoffernes egne rækker, der skal højnes.

I følge en artikel i Odense Universitetsavis "Gyden" fra september ser I det som en af jeres opgaver at nedbryde barriererne mellem de filosofiske institutter på de forskellige universiteter - hvilke barrierer er der tale om?

Torben Munksgaard: "I første omgang var målet at opnå bedre kontakt de filosofiske institutter imellem. Vi oplevede, at vi som studerende på grunduddannelsen stort set ingen kontakt havde med filosofistuderende i de andre universitetsbyer, hvilket er en skam for et fag der baserer sig på diskussion og kritik af andres argumenter.

Sådan blev de første kim til FILOSOFI.NET lagt: Som et bindeled mellem de filosofiske uddannelser i Danmark. Tidsskriftet indeholder derfor en rubrik indeholdende afhandlinger, så vore læsere har mulighed for at læse andre universitetsopgaver på alle niveauer og bruge det som kilde og inspiration til eget arbejde. Endvidere forefindes på hjemmesiden et diskussionsforum, hvor filosofi-interesserede kan henvende sig direkte til andre med debat-oplæg, kommentarer og forespørgsler.

Men de nævnte barrierer eksisterer også udaftil – overfor de andre fagvidenskaber. Vi ved at filosofi i gamle dage var et grundlæggende universitetsfag som var indeholdt i datidens filosofikum, og at faget stadig i eksempelvis USA er langt mere integreret i forhold til andre fag. Men ikke i Danmark.

Her er faget isoleret og minder mest af alt om en beskæftigelse, der udøves i et elfenbenstårn – en spørgen til og undren over ligegyldige ting. Men det er filosofien langt fra. Den har ligesom alle andre videnskaber udviklet sig og forholder sig konstant til nutidens problemer. Det er sandt at nogle af filosofiens ældste problemer eksisterer mere eller mindre ubesvarede idag, men mange nye problemstillinger er kommet til i takt med vort verdensbilledes udvikling."

Hvordan kan filosofi.net være med til at nedbryde de barrierer?

Torben Munksgaard: "Allerede i kraft af sin eksistens som en database med artikler, anmeldelser og afhandlinger har vi gjort det muligt for studerende både indenfor og udenfor de filosofiske institutter at have adgang til filosofisk litteratur.

Nogle af vore artikler er deciderede introduktioner som folk uden større baggrund i filosofien kan have gavn af. Samtidig har vi afhandlinger på højt niveau som er anvendelige for studerende på såvel grunduddannelsen som overbygningen i filosofi. Og selvfølgelig også for underviserne.

Af de e-mails jeg har modtaget fra vore læsere kan jeg se, at vi har en del læsere som til dagligt ikke beskæftiger sig med filosofi, men som har interesse i at følge med i faget og på den baggrund tilmelder sig vores postliste, så de får besked om ændringer og nye tiltag på hjemmesiden. Internettet er et stærkt voksende medie, også hvad seriøse emneområder angår, og filosofien er allerede stærkt repræsenteret på internationale webdomæner – så en dansk filosofisk hjemmeside er under alle omstændigheder tiltrængt, hvis vi sammenligner med den brug der er blevet gjort af vore udenlandske pendanter.

FILOSOFI.NET har som mål i de kommende år at arbejde mere med tværfagligheden både i forhold til de andre fagvidenskaber og til samfundet som sådan. Ved at have et elektronisk mødested for sådanne projekter udnytter vi internettets muligheder for at binde folk og tanker sammen på tværs af afstande."

En af jeres målsætninger er at brede den filosofiske debat ud på de øvrige universitære områder som natur- og samfundsvidenskab. Hvordan har kommunikationen været mellem filosofi og disse områder i de seneste år efter jeres mening?

Thomas Telving: "Mens jeg har været i det akademiske miljø har kommunikationen mellem filosofi og samfundsvidenskab været ringe. Der skrives og udgives naturligvis materiale om både etik og politisk filosofi, men der er tilsyneladende en vis tendens til at det ikke rigtig kommer uden for det filosofiske instituts mure.

På Statskundskab i København, hvor jeg studerer i øjeblikket, får man som studerende på grunduddannelsen overfladisk kendskab til visse filosoffer – f.eks. Locke, Machiavelli og Mill – hvilket også er fint, men det nyeste af filosofisk karakter jeg selv er stødt på er en Alf Ross-publikation fra 40'erne, hvilket er synd, da der faktisk udgives en del samfundsrelevant filosofisk litteratur af nyere dato, også af danske tænkere. Det ville mao. være en overdrivelse at tale om et frugtbart samarbejde."

Torben Munksgaard: "Jeg har tidligere studeret matematik og fysik på Århus Universitet og husker at man der udbød et kursus i videnskabsteori – en filosofisk disciplin hvor videnskabernes grundlag og udvikling diskuteres. Men kurset var ikke obligatorisk og der var mange studerende som valgte ikke at følge kurset og dermed udelukkede sig selv fra en større og dybere forståelse af det grundlag hvorpå de bedrev naturvidenskab.

Selvfølgelig vil man i studiet af ikke-euklidsk geometri, kvantefysik og relativitetsteori automatisk stifte bekendtskab med filosofiske perspektiver og argumenter. Men det vil fortsat være på naturvidenskabens betingelser, dvs. ud fra en bestemt metode, at problemerne gribes an. En fysikstuderende ville nok ikke som det første spekulere over, om fysikken er menneskeskabt eller om den eksisterer 'derude' i naturen uafhængigt af mennesket. Men når han studerer kvantefysik bliver han uden forudgående spekulation nødt til at acceptere, at nogle fysiske fænomener tilsyneladende er afhængige af det menneske der observerer.

Det var det som Niels Bohr opdagede, og som gjorde ham til en lige så stor filosof som fysiker. Han var klar over at fysikken slet ikke kunne anvendes som metode, hvis ikke vi forinden gjorde os klart hvad vi forstår ved fysik og hvad vi vil bruge fysikken til. På den måde er filosofisk spekulation og diskussion en forudsætning for naturvidenskab.

Mine egne erfaringer viser på trods heraf at kommunikationen mellem de to fag kunne være bedre, især på de studerendes niveau. Heldigvis viser den hastige udvikling idenfor IT, kunstig intelligens og kognitionsforskning langt større samarbejdsvilje overfor de humanistiske videnskaber, herunder filosofien, idet disse nye fagområder udspringer direkte af den filosofiske tradition.

Debatten om viden, intelligens og bevidsthed ligger bl.a. i forlængelse af den gamle filosofiske sjæl-legeme-problematik, som handler om forholdet mellem sjæl og legeme. Og med udviklingen af cyberspace er der opstået helt nye problemer som de eksisterende fagvidenskaber kun kan håndtere med nye filosofiske perspektiveringer: Hvilke etiske retningslinier gælder i cyberspace? Hvilke juridiske og politiske restriktioner kan udarbejdes i forhold til kommunikation og handel på internettet? Kan computere med tilstrækkeligt komplekse strukturer danne bevidsthed og opleve f.eks. smerte? Hvordan kan et elektronisk system udvikle et naturligt sprog – hvilke betingelser har menneskets sprog? Er det muligt at udvikle en computer der kan reflektere over sig selv, dvs. som har selvbevidsthed – eller kan den kun kunstigt simulere den menneskelige hjerne? Kan elektroniske komponenter bruges i mennesket i anatomisk behandling uden at mennesket udvikler sig til en kyborg med færre menneskelige egenskaber og bevidsthedsoplevelser?

Spørgsmålene er mange. Og det er et velkendt træk fra historien, at filosofien altid er blevet inddraget i forbindelse med skelsættende opdagelser og erkendelser."

Hvordan kan den gensidige kommunikation komme parterne til nytte?

Thomas Telving: "Hvad der efter min mening primært savnes inden for politisk videnskab, er et bedre kendskab til mere grundlæggende diskussioner indenfor moralfilosofi, og også i nogen grad indenfor logik og erkendelsesteori. Dette er ikke blot vigtigt for at forstå de mere specifikke debatter indenfor f.eks.sociologien, som også er et fag på Statskundskab. Det er også relevant i forbindelse med stillingtagen til forskellige dilemmaer af mere konkret politisk karakter.

På FILOSOFI.NET arbejder vi i øjeblikket på en artikelserie om aktuelle politiske emner skrevet af filosoffer. Med dette initiativ er det bl.a.vores forhåbning at vise samfundsvidenskaben, at filosofien faktisk kan anvendes når man skal reflektere over problemer i den politiske virkelighed."

Torben Munksgaard: "Tilsvarende gælder indenfor naturvidenskaberne. Ved at udvikle en 'filosofisk bevidsthed' skærpes udviklingen og der dannes en større enhed i forskernes program, således at etiske hensyn og videnskabsteoretiske overvejelser inddrages og forbedrer forskningsprocessen. Og på længere sigt vil det afspejle sig i kulturen som sådan, så verdensbilledet og den enkeltes selvforståelse vil kunne nuanceres.

Et eksempel fra verdenshistorien kunne være opdagelsen af den klassiske mekaniks love. En sådan opdagelse som blev gjort af Newton, blev mulig fordi man i århundreder forinden gennem filosofisk spekulation havde ændret synet på forholdet mellem årsag og virkning.

I middelalderen opererede man med flere forskellige årsagsbegreber, men med Gud som altings højeste årsag. Men med renæssancens spekulationer over matematik, æstetiske harmonier og nye observationer nåede man frem til 'regelmæssighed' som et centralt begreb, og på baggrund heraf søgte man naturens regelmæssigheder: naturlovene!

I nyere tid er udviklingen af psykologien et udmærket eksempel på filosofiens bistand – psykologiske retninger såsom psykoanalysen og behaviourismen hænger stærkt sammen med filosofiske teorier om hvorledes det bevidste mennesket erkender sin omverden og tænker og handler i forhold hertil."

Er filosofien i nutiden blevet trængt af naturvidenskaben?

Torben Munksgaard: "På mange måder – ja. Selv om filosofien er forudsætning for al naturvidenskab – de første filosoffer kaldtes endda naturfilosoffer da deres væsentligste spekulationer vedrørte naturens sammehæng – har den ikke længere sin moderrolles kritiske styrke overfor sit afkom.

Vi oplever at vor kultur er blevet offer for en naturvidenskabelig tænkemåde og at filosofisk undren og spørgen har haft svært ved at blande sig, fordi vi på mange måder har lært og tror at vi tænker frit.

Vi er ikke bundet på hænder og fødder af kirke og stat som i gamle dage, men vi overser de mange skjulte bånd som vaner og traditioner påtvinger os. Vi glemmer at menneskerettighederne ikke er naturlove, men menneskeskabte love som vi dagligt må forholde os til for fortsat at kunne forstå dem og ikke blot henvise til dem.

Vi glemmer at en forklaring der blot påpeger årsag og virkning som indenfor fysikken, ikke forklarer alt – materielle ting har ikke motiver, det har mennesker og det må vi forholde os til når vi vil dømme eller tilgive. Vi glemmer at fysik, kemi og biologi er discipliner som ikke handler om hverken Gud, moral eller kunst og som derfor heller ikke kan afskaffe disse størrelser. En bog der handler om tal kan ikke afskaffe skønhed bare fordi man ikke kan tælle til det."

Hvordan synes I at filosofien trives i den offentlige debat?

Thomas Telving: "Jeg tror ikke ligefrem det er realistisk at få erkendelsesteoretiske grundproblemer gjort til en del af den offentlige debat, og det mener jeg heller ikke er nødvendigt. Men at det kan synes nyttigt med en højere grad af filosofisk tænkning indenfor politik kan bl.a. ses på det skisma der til tider synes at være i opfattelsen af værdier.

De som sætter dagsordenen for den politiske debat har tilsyneladende ikke altid gjort sig deres filosofiske grundlag klart. Dette viser sig f.eks. i forholdet mellem menneskerettigheder og flygtningepolitik. Hvor menneskerettigheder synes at blive opfattet som absolutte værdier, er flygtningepolitik et område som tilrettelægges efter varierende tendenser i befolkningen. Men det burde jo være temmelig åbenlyst at disse ting ikke kan diskuteres adskilt, hvilket da heller ikke entydigt er tilfældet.

Alligevel mener jeg man kan spore en tendens til en disharmoni i netop debattens filosofiske grundlag. Det er af og til som om man mener først at kunne hævde visse ting, som "naturligvis" ikke står til diskussion, for i samme åndedrag at give sig til at diskutere emner med åbenlys relevans for disse ting.

Helt konkret tænker jeg som antydet på den generelle lovprisning af "ukrænkelige menneskerettigheder" overfor flygtninges pres på skatteprocenten. Ja, egentlig er det vel ikke nødvendigt at være filosofisk skolet for at få øje på disse ting, men filosofien giver under alle omstændigheder de begrebsmæssige redskaber til at vise det selvmodsigende i en sådan debat. På mig virker det mærkeligt, at man kan bruge menneskerettigheder som argument for at smide bomber i hovedet på serberne, og samtidig nægte dem, som serberne efter sigende mishandlede, asyl. Jeg er godt klar over at helt så sort/hvidt er det ikke, men som nævnt mener jeg at denne flertydighed præger debatten, og det synes jeg er synd."

Hvorfor er der så få filosoffer der optræder i den offentlige debat?

Thomas Telving: "Nu kender jeg jo ikke de enkelte filosoffers argumenter for ikke at deltage, men en del af forklaringen kunne være, at det ofte er etiske problemstillinger folk er interesserede i deres holdning til, og hvad angår etik er mange filosoffer jo også relativister. Derfor ønsker de simpelthen, af respekt for problemstillingens kompleksitet, kunne man måske sige, ikke at komme til at lyde som om de har patent på sandheden.

Det skal dog nævnes at visse filosoffer gerne blander sig i samfundsdebatten, f.eks.har Peter Kemp netop udtalt sig kritisk om udvisningerne af kriminelle indvandrere. Det er dog mit håb at flere vil komme til. Ikke fordi jeg tror det kan løse alle verdens problemer, men jer mener ofte der er behov for nogle grundlæggende etiske overvejelser i politiske debatter. Ikke mindst når det drejer sig om voldsomme handlinger som f.eks. interventionen i Kosovo. Her er det virkelig væsentligt at overveje hvorfor vi handlede som vi gjorde, og om vi eventuelt skulle gøre det samme igen i en lignende situation.

Men det er vigtigt også at holde sig for øje, at det ikke er filosoffernes opgave at vide hvad de rigtige meninger er. David Favrholdt, som er professor i filosofi ved Odense Universitet, har engang ytret noget i retning af, at filosofferne ikke skal være eksperter ud i meninger, men at det centrale er hvorledes der argumenteres for disse meninger.

Filosoffer skal altså ikke lave meningscencur, og det skal i den forstand være tilladt at mene hvad som helst. Men man kan som filosof gøre opmærksom på, at det ikke er muligt at mene hvad som helst på samme tid eller uden holdbare argumenter."

Læs videre på www.filosofi.net

Publiceret 300100