David Favrholdt fratræder efter 35 år som professor i filosofi

af Torben Munksgaard

Da Odense Universitet åbnede i 1966 tiltrådte dr.phil. David Favrholdt som professor i filosofi, en post som han besad i hele 35 år indtil han igår, d. 18. maj 2001, afholdt sin fratrædelsesforelæsning foran et stort publikum på Syddansk Universitet i Odense. Og det store fremmøde afspejler en stor personlighed og et stort og bredt engagement i både filosofi og beslægtede faglige og kulturelle områder. Et hurtigt vue ud over Favrholdts karriere vidner om mange filosofiske, litterære, politiske og videnskabelige arbejder, som placerer ham blandt de mest betydningsfulde danske filosoffer i det tyvende århundrede.

David Favrholdt er født 1931 i Oregon, USA, blev student i 1950 og sidenhen cand.psych. (1956) og mag.art. i filosofi (1959) fra Københavns Universitet. I 1958 tildeles han Aarhus Universitets guldmedalje for prisopgaven "Bevidsthedsproblemet" og i 1964 erhverver han den filosofiske doktorgrad med afhandlingen "An Interpretation and Critique of Wittgenstein's Tractatus". Ud over et stort engagement udenfor filosofien i alt lige fra redaktionelt arbejde på diverse dagblade til Statens Humanistiske Forskningsråd og bestyrelsen i Niels Bohr Arkivet, har Favrholdt først og fremmest gjort sig bemærket som en både kontroversiel og original filosof, som gerne anvender filosofien i kulturelle og samfundsrelevante debatter.

Senest har hans bog "Æstetik og filosofi" skabt debat på grund af det kritiske perspektiv på den moderne kunstopfattelse, som af Favrholdt anklages for at mangle holdbare kriterier i bedømmelsen af kunst. Og det er bestemt ikke første gang Favrholdt ytrer sig i denne debat; gennem mange år har han opponeret imod den relativistiske udvikling indenfor flere af filosofiens grunddiscipliner - allerede i 1956 deltog han i debatten i lyriktidsskriftet "Hvedekorn" om digterkunstens udvikling mens hans erkendelsesteoretiske synspunkter på samme tidspunkt begyndte at antage form under påvirkning af især Niels Bohr. Og denne sammenhæng er at spore gennem det meste af Favrholdts karriere, hvadenten han ytrer sig om kunst eller fysik: En grundlæggende overbevisning om at sikker viden kan erkendes og begrundes, og at virkelighed ikke er en uigennemskuelig størrelse som videnskaberne ikke kan begribe.

Inspirationskilden Niels Bohr, som fratrædelsesforelæsningen havde som emne, har spillet en væsentlig rolle i Favrholdts erkendelsesteoretiske forfatterskab. Men den store danske fysiker har også fået selvstændig behandling af Favrholdt i flere artikler og to bøger, hvoraf den ene tilmed er oversat til kinesisk, hvilket ikke er noget tilfælde hvis man tænker på Bohrs referencer til kinesiske fabler i sin redegørelse for moderne fysik - en passant minder jeg om, at Favrholdt selv har forfattet en bog om kinesisk filosofi, hvilket heller ikke er helt uden sammenhæng med den filosofiske tradition som Favrholdt har stået i spidsen for herhjemme, senest i kraft af værket "Filosofisk Codex" som ligner et hovedværk og som snart foreligger i engelsk oversættelse.

Da David Favrholdt modtog professoratet som forholdvis ung i 1966, blev han givet et ansvar som han i alle 35 år har varetaget på en måde, hvor den filosofiske disciplins naturlige hang til disput og det ofte høje og komplekse niveau er blevet behandlet under en særlig pædagogisk og engageret form med respekt for både de studerende og faget. Allerede i sin bog "Filosofi og samfund" fra 1968 understregede han hvordan undervisning og forskning bør gå i hånd i hånd. Og for filosofiens vedkommende er diskussionen en ganske central beskæftigelse som Favrholdt ofte engagerede sine elever i, både i og udenfor undervisningen på instituttet i Odense. Der kan ifølge Favrholdt endnu gå nogle år før en ny professor indsættes - Favrholdts fratrædelse skyldes udelukkende at han er faldet for statens 70 års aldersgrænse. Men studerende og ansatte i Odense kan beroliges med at den vellidte filosof på opfordring fortsætter som ekstern lektor og derfor stadig vil undervise. Og kender jeg ham ret, er fratrædelsesforelæsningen ganske bestemt ikke det sidste ord vi hører fra ham i hverken den filosofiske eller offentlige debat fremover.

Publiceret 200501