som

logisk base for radikalsocialkonstruktivismen

Af  Mohammad-Reza Kokabi-Hamadani

Absolutismen er traditionelt mere eller mindre blevet opfattet som en teori, der søger at repræsentere en overskuelig virkelighed i erkendelsens modsigelsesfrie totalitet. Den kan være atomistisk, holistisk eller en kombination af begge.  Den kan også opfattes som den metafysik, erkendelsesteori og normative teori, der gælder for det absolutte: Modellen for det absolutte kan fx være et system af sætninger, et eller flere udsagn, regler/aksiomer/postulater, Gud osv. Der findes også mange forskellige typer af modeller for den interne logik, der må gælde for det absolutte. Denne interne logik kan lægge vægten på uafhængighed, ubetingethed, fuldstændighed, ubegrænsethed, ureducerbarhed og lignende eller en kombination af disse. Teoretisk set er der ikke nogen grænse for, hvad der kan ligge til grund for den interne logik, blot man redegør for det sprog, hvor de grundlæggende termer for den interne logik og dens formations- og transformationsregler indgår, hvis sprogbrugeren ønsker at kommunikere om den interne logik. Skepticistiske teorier, der anfægter gyldigheden af kategorier som sprog, virkelighed og repræsentation, har derfor taget afstand fra absolutismens idégrundlag.

Skepticistiske teorier har forskellige varianter. En af dem er socialkonstruktivismen. Metodisk set er der ikke noget i vejen for at  betragte skepticismen som en variant for socialkonstruktivismen. I denne artikel fokuserer jeg på skepticistiske teorier som primitive teorier i forhold til socialkonstruktivistiske teorier og overlader undersøgelsen af den omvendte relation til en anden lejlighed.

Der findes forskellige typer af socialkonstruktivisme. En af dem er radikalsocialkonstruktivismen. Socialkonstruktivistiske teorier er parakonsistente modeller for skepticistiske teorier. Blandt disse modeller er de radikalsocialkonstruktivistiske, isomorfe, parakonsistente modeller for globalskepticismen. Den universelle egenskab ved globalskepticismen, som et sammenhængende skepticistisk system, er en immanent egenskab ved radikalsocialkonstruktivismen som indgår i dens konstitutionsbetingelser. Dette har den konsekvens, at eksterne teorier om globalskepticisme, hvilket vil sige teorier, der problematiserer globalskepticismen, er irrelevante i vurderingen af radikalsocialkonstruktivismen, da den nødvendige betingelse for at kunne reflektere over et system er, at systemets mulighedsbetingelser overholdes, men mulighedsbetingelserne for radikalsocialkonstruktivismen ophæves, når dens konstitutionsbetingelser ophæves. I den sammenhæng vil jeg gøre læseren opmærksom på, at ophævelsen af mulighedsbetingelserne for et system ikke indebærer selvmodsigelse eller selvgendrivende påstande. Dette hænger sammen med transformationsreglerne for globalskepticismen, som jeg af pædagogiske hensyn vil lade ligge og for at undgå, at den manglende redegørelse for transformationer baner vejen for en implicit dogmatisk tilgang til sammenhængen mellem radikalsocialkonstruktivismen og globalskepticismen, vil jeg lade holdbarheden af min teori blive betinget af transformationsreglerne, hvorfor alle mine overvejelser og konklusioner for denne artikel blot skal betragtes som et forsøg på en redegørelse for sammenhængen mellem globalskepticismen og radikalsocialkonstruktivismen. 

Da globalskepticismen er en immanent egenskab ved radikalsocialkonstruktivismen og da radikalsocialkonstruktivismen er isomorf med globalskepticismen, så kan enhver sprogbruger, som identificerer sig med radikalsocialkonstruktivismen eller globalskepticismen gennemskue den anden, uden at sprogbrugeren begår nogen kategorifejltagelse. Altså: sprogbrugeren kan sige noget om disse systemer, uden at det, som han siger, er udtryk for at bryde de interne regler for disse systemer. Sprogbrugeren kan sige, at han tvivler på alt uden at modsige sig selv. I den sammenhæng forudsættes det, at logikstypen m.h.t. antallet af sandhedsværdier er identisk med både den globalskepticistiske og radikalsocialkonstruktivistiske teori.

Da radikalsocialkonstruktivismen er et relativdomæne af globalskepticismen som fundamentaldomæne, men ikke er identisk med fundamentaldomænet, forholder det sig på ontologisk plan sådan, at det, der gælder for de globalskepticistiske domæner som organiske helheder  analytisk set nødvendigvis gælder for radikalsocialkonstruktivismen, men dette gælder ikke nødvendigvis for globalskepticistiske domæner som distributive helheder. Dette er et særligt aspekt ved transformationsreglerne. På det erkendelsesteoretiske plan er der total isomorfi mellem det erkendelsesteoretiske plan og det ontologiske som organiske helheder m.h.t. globalskepticismen men denne total isomorfi gælder ikke for globalskepticismen som distributiv helhed, hvilket hænger sammen med, at radikalsocialkonstruktivismen domæneteoretisk set er en parakonsistent model af globalskepticismen. Dette har den logiske konsekvens, at hvis globalskepticismen er en uholdbar teori, indebærer det ikke, at radikalsocialkonstruktivismen nødvendigvis er uholdbar. Men hvis globalskepticismen er en holdbar teori, er radikalsocialkonstruktivismen analytisk set nødvendigvis en holdbar teori!!!

I den forbindelse er det værd at bemærke, at hvis den erkendelsesteoretiske differens mellem globalskepticismen og radikalsocialkonstruktivismen ophæves, bliver radikalsocialkonstruktivismen transformeret til globalskepticisme, som led i en distributiv erkendelsesteori, men som led i en kollektiv erkendelsesteori transformeres både radikalsocialkonstruktivismen, globalskepticismen og refleksionsdomænet, hvor transformationsresultatet er tilintetgørelse af alle de involverede domæner. For en sprogbruger, der identificerer sig med den distributive erkendelsesteori, er transformationsresultatet af den kollektive erkendelse  på en og samme tid en ophævelse af domæner og en erstatning af domænerne af andre domæner, som ikke nødvendigvis er givet for det erkendende subjekt, hvorfor subjektet logisk set har mulighed for at klassificere transformationsresultatet som et ubekendt X.

Udgangspunkterne for globalskepticismen og absolutismen er ikke identiske. Forskellen i deres udgangspunkter definerer og bestemmer to forskellige logiske systemer med to forskellige interne logikker. Globalskepticismens kompleksitet har både formelle analogier i absolutismens virkeligheds kompleksitet og indgår i grundlaget for absolutismen. Inden for dette perspektiv kan absolutismens vigtige indsigt bevares, hvis og kun hvis globalskepticismens gyldighed ikke problematiseres. Hverken kommunikation, sprog eller virkelighed kan have mere vægt end et systems interne relationer, hvis kommunikation, sprog og virkelighed er fundamentalbegreber i det pågældende system. Derfor kan hverken givetheden af kommunikation som princip eller de øvrige fundamentalbegreber som principper for nogen som helst sprogbruger qua det, at han er sprogbruger ligge til grund som noget, der kan garantere forståelsen af konsekvenserne af brud på interne relationer i sprogbrugerens eget system. Globalskepticismens og absolutismens aktualitet følger en logik, der synes at ophæve den klassiske model for forholdet mellem en global tvivl og givetheden af et grundlag, som har absolut gyldighed som inkompatible teorier. Denne logik problematiserer forholdet mellem sprog og virkelighed i den klassiske model ved at problematisere selve modellen for forholdet mellem sprog og virkelighed, der bygger på manglende kommunikationsbalance og en antisolidarisk kommunikation til fordel for absolutismen.

 Denne logik anerkender ikke, at absolutismen har  patent på at formulere alternative modeller for skepticistisk kompleksitet. Disse modeller kan have udspring i semantiske beskrivelser af formelle ligheder mellem den absolutistiske virkelighed og absolutismen, eller de kan være forsøg på at udvikle nye måder at beskrive globalskepticismens interne logik på. En af de interessante modeller for absolutismen er den model, som tager refleksionen over absolutismens væren og væsen for givet og kan kort defineres som et forsøg på - ved hjælp af en  globalskepticistisk metode med vægt på strukturelle ligheder mellem absolutismens egen virkelighed og virkelighed uden for absolutismen - at skitsere en teori om vores erkendelsesgrundlag. Denne form for absolutisme er meget udbredt, men har ikke desto mindre sine egne begrænsninger og er som sådan ikke  udtryk for en adækvat konsistent model for vores erkendelsesgrundlag, hvor referencen for konsistens er en holistisk totalitet af alle betingelser for beskrivelse, som indeholder et uendeligt antal betingelser for beskrivelse og som går forud for Cantors teorem, hvilket vil sige, at dels kan grænsen for antallet af betingelser for beskrivelse, der findes i totaliteten ikke  bestemmes ved Cantors teorem og dels kan totaliteten ophæve Cantors teorems gyldighed, når den problematiserer totalitetens gyldighed. Hermed har jeg ikke sagt, at de, der praktiserer denne form for model for absolutisme, accepterer denne karakteristik af deres absolutisme.

Idehistorisk set er Descartes', Husserls, Zinkernagels og Prætorius'

forskellige erkendelsesteorier udtryk for denne form for absolutisme. 

Denne form for absolutisme bestemmer, hvordan globalskepticismens interne logik placerer sig i forhold til begreberne "mængde", "det logiske" og "erkendelsesgrundlaget", når disse udtryks logiske status i vores erkendelsesgrundlag er ubekendte. Imidlertid rummer globalskepticismen, såvel i teori som i praksis, helt andre udfordrende, præciserende og interessante aspekter end de simple metaforer, der overføres fra den absolutistiske side ind i det globalskepticistiske domæne.

Selve kommunikationen om globalskepticismens holdbarhed er struktureret af en altdominerende modstilling af to forskellige opfattelser af sprog og virkelighed. Betragter vi syntesen af det globalskepticistiske og det globalabsolutistiske domæne som den kontingente tilintetgørelse [1], kan vi få et domæne, som hverken er isomorft med det oprindelige, globalskepticistiske domæne eller det oprindelige, absolutistiske domæne. Dette domæne indeholder ikke det  relative domæne som ontologisk base for det inkompatible, epistemiske domæne, hvorfor det inkompatible epistemiske domæne kan betragtes som en illusion, der hverken kan verificeres eller falsificeres, da den ontologiske base for verifikationen eller falsifikationen er alfasummen [2] af det globalskepticistiske domæne med det globalabsolutistiske domæne. Det globalskepticistiske domæne er et relativdomæne af det globalabsolutistiske domæne. Dette er forudsætningen for selve refleksionen, hvor veldefineretheden af begge domæner er givet, men indifferente m.h.t. den bestemte struktur, som det globalskepticistiske domæne og det globalabsolutistiske domæne har. Givetheden af , at disse domæner har bestemte strukturer, er interdependent med givetheden af , at de bestemte strukturer er veldefineret. Denne interdependens er forudsætningen for både det globalskepticistiske domæne og det globalabsolutistiske domæne, som ikke kan gennemskues gennem det, som de er en forudsætning for. Altså: givetheden af absolutismen er ikke tilstrækkelig til, at den konkrete model for absolutismen er givet og da enhver refleksion over absolutismen forudsætter og er betinget af en sådan relation mellem absolutismen og en model for absolutismen, der ikke  problematiserer mulighedsbetingelsen for alternative modeller for absolutismen, er det muligt, at absolutismen ophæver sig selv, men ikke kan bevise sin egen gyldighed, medmindre den ophæver sig selv!!!

  I en intern betragtning er globalskepticismen ubetinget, uendelig, ubegrænset og i sig selv uafhængig og selvstændig. Disse karakteristika deler den med absolutismen. Den er et system, der hævder noget absolut under den betingelse, at tvivl er et fundamentalbegreb. Dens repræsentation i absolutistiske systemer må være sammensat i udsagn, hvor disse udsagn er kontingente sandhedsfunktioner [3], hvis absolutisten ønsker at sige noget væsentligt om den. Hermed har jeg ikke sagt, at det, der påstås, nødvendigvis kan formuleres i globalskepticismen på en måde, så enhver sprogbruger, der identificerer sig med den, vil acceptere eller forstå den.

Betragter vi globalskepticismen som betegnelsen for en mangfoldighed af forskellige typer af globalskepticistiske systemer, kan vi lægge deres ontologiske differens, der vedrører de totaliteter, der omfatter fundamentalbegreberne for de pågældende typer, til grund for en intern differentiering af de globalskepticistiske typer. Disse totaliteter kan have ét fundamentalbegreb, men dette er ikke en nødvendig betingelse for at være en totalitet, der indeholder fundamentalbegreber. Selve totaliteten må være en komponent i selvsamme totalitet, hvilket er en immanent egenskab ved totaliteter, der indeholder fundamentalbegreber  i globalskepticistiske systemer. Derfor er totaliteter nødvendigvis selvrefererende og kan umuligt være mængder. Dette har den konsekvens, at man ikke automatisk kan overføre mængdeteoretiske redegørelser fra matematik, som grundlag for refleksion over totaliteterne. Hvad sker der så, hvis man alligevel gør det? Disse redegørelser er simpelthen udtryk for kategorifejltagelser. Læg mærke til, at jeg ikke siger, at mængdeteoretiske redegørelser i matematikken er kategorifejltagelser, men at det er deres anvendelse for at belyse totaliteter,  omfattende fundamentalbegreber, der er det. Fundamentalbegreber er ikke betinget af begreber, som ikke er fundamentale. Dette kan belyse en række aspekter ved globalskepticismen:  tvivl som fundamentalbegreb i de globalskepticistiske systemer, hvor totaliteten kun indeholder et fundamentalbegreb, er dels ubetinget og dels betinger alt andet. I den sammenhæng kan man ikke skelne mellem tvivlen som fundamentalbegreb og totaliteten, der omfatter fundamentalbegrebet. Det er tvivlen, som er selvtilstrækkelig og alt det, som betegnes som ikke-tvivl, er kun  veldefineret i kraft af tvivlen og ikke omvendt. Men dette er ikke ensbetydende med, at tvivl er det egentlig virkelige, men at tvivl er medkonstituerende for det egentlig virkelige. Omvendt har det egentlig virkelige tvivlen som immanent komponent, men den immanente komponent udtømmer ikke det egentlig virkelige. Derfor er der en interdependens mellem tvivl som fundamentalbegreb i globalskepticismen og i det egentlig virkelige, hvorfor man ikke kan opstille dem mod hinanden som inkompatible størrelser uden at ophæve deres logisk-ontologiske status. Indenfor absolutismen er spørgsmålet om tvivl som fundamentalbegreb identisk med spørgsmålet om, hvad der er det grundlæggende. Det kan forstås såvel ontologisk som erkendelsesteoretisk, logisk og normativt. For globalskeptikeren er det imidlertid ikke et spørgsmål om valgfrihed for at fortolke spørgsmålet. Spørgsmålet skal betragtes som et spørgsmål om virkelighedsværen i alle dens former, hvorfor globalskeptikeren ikke kan anvende tvivl som fundamentalbegreb samtidig med, at han kun anvender begrebet i forbindelse med erkendelsesteorien, der udelukker andre teorier, der vedrører tvivl som  fundamentalbegreb med undtagelse af anvendelsen af tvivlen som led i et logisk spil. Altså: globalskeptikeren kan ikke skelne mellem erkendelsesteori, ontologi, etik og logik for det, der problematiserer tvivl som fundamentalbegreb, hvor kommunikationsdiskursen ikke er et logisk spil. Derfor er tvivl som fundamentalbegreb et altomfattende begreb. Tvivl er ikke blot grundlæggende ved virkeligheden for globalskepticismen, men er grundlæggende ved alle former for virkelighed, hvor virkelighed er en udefinerbar størrelse, hvorfor alle former for virkelighed ikke er identisk med virkelighed som en udefinerbar størrelse. Dette er blandt andet grunden til, at enhver teori, der betragter virkelighed som en aritmetisk sum af dens dele, umuligt kan repræsentere globalskepticismen og dermed er der ikke mulighed for at reflektere over globalskepticismen uden at begå kategorifejltagelser. For globalskeptikeren betyder det, at han opfatter absolutismens forsøg på at vise globalskepticismens uholdbarhed ved en atomistisk begrebsanalyse af tvivl, som et forsøg fra en sprogbruger, der problematiserer sine egne analytiske forudsætninger og i konsekvens heraf kan absolutismen opfattes som udtryk for inkonsekvent skepticisme for at globalskeptikeren overhovedet kan reflektere over, hvad absolutisten siger. Dette hænger jo også sammen med, at alternativet for tvivl som fundamentalbegreb er sletdefineret, hvorfor modellen for globalskeptikerens forståelse af absolutismens argumenter umuligt kan være accept af alternativet til tvivl som fundamentalbegreb. Men når absolutismen er isomorf med inkonsekvent skepticisme for globalskeptikeren, reagerer globalskeptikeren på absolutisten i overensstemmelse med globalskepticismens interne logik, hvilket giver ham semantisk kompetence til at kunne afkode absolutistens talehandlinger, hvorfor han kan problematisere absolutismen uden at problematisere sig selv. Det er absolutisten, som er inkonsistent og ikke globalskeptikeren, set fra globalskeptikerens perspektiv. Dette giver globalskeptikeren mulighed for at kunne reflektere over absolutistens påstand og udtrykke sin tvivl, uden at han behøver at bryde nogen af konstitutionsbetingelserne for globalskepticismen. Det er tvivlen, som i sidste instans er medkonstituerende faktor for alt, som giver mening til den virkelighed, globalskeptikeren oplever. Det, som er de grundlæggende træk ved virkeligheden og som kendetegner den som helhed, er tvivl. Læg mærke til, at skeptikeren udmærket kan fastholde distinktionen mellem sprog og spil uden at modsige sig selv. Derfor er problematisering af tvivl som grundlæggende træk ved virkeligheden veldefineret indenfor et logisk spil indenfor fundamentaldomænet som er globalskepticistisk. Selve begrebet om tvivl som fundamentalbegreb udtrykker, at der er en meningssammenhæng i virkeligheden. Det grundlæggende ved tvivlen er samtidig blandt andet det, som gør denne forståelig og omvendt: det symmetriske forhold mellem tvivl og forståelighed kendetegner et relativdomæne af det globalskepticistiske fundamentaldomæne, som ikke er identisk med det globalskepticistiske fundamentaldomæne. Dette er det ontologiske grundlag, som gør det muligt, at tvivl både kan indgå i et symmetrisk forhold med forståelighed og være et begreb, der asymmetrisk går forud for forståelighed i det globalskepticistiske fundamentaldomæne. Ifølge den interne logik for globalskepticismen er tvivl som fundamentalbegreb det, som i sidste ende muliggør sprogbrugerens viden om virkeligheden og er den meningsgivende og synteseskabende instans. Indenfor globalskepticismen er det ontologiske spørgsmål om  tvivlen som fundamentalbegreb forbundet med og identisk med det normative: Hvad er det, som er godt og rigtigt i sig selv?  Dette er grundlaget for dels de generelle træk ved det, som er og det, som forudsættes, når man udskiller et bestemt område af virkeligheden for at undersøge det nærmere inden for en bestemt teori, ligegyldigt om teorien er videnskabelig, filosofisk eller noget tredje. Tvivlen er det, som virkelighed som helhed bestemmer sig ud fra, hvorfor det er den grundlæggende, enhedsgivende betingelse for at beskrive globalskepticismen.  Derfor er modeller for absolutismen, der ikke anerkender globalskepticismens betydning for vores erkendelse, teorier, der hævder det umulige i at tale om tvivlen som et selvstændigt objekt i det skepticistiske domæne og dermed reducere tvivlen som genstand for et subjekt, som er ubetinget i forhold til  tvivlen samtidig med, at absolutisten gennem sin argumentationsproces tager for givet, at kravet om at tale om tvivl som  selvstændigt objekt, er logisk bindende for globalskepticismen. Læseren skal være opmærksom på, at tvivl som fundamentalbegreb hverken i teoretisk eller  praktisk henseende, er et regulativt ideal indenfor globalskepticismen med undtagelse af logiske spil. [4]

 I en vis forstand er tvivlen som fundamentalbegreb fællespunktet for forskellige opfattelser af "virkeligheden" i de moderne globalskepticistiske systemer som sammenhængende helhed, men ikke nødvendigvis for opfattelsen af "virkelighed". Men man kan spørge, hvad der giver denne sammenhæng. Hvad er tvivlen som fundamentalbegreb forstået som princip for "virkeligheden"? Hvorfor er det ikke med nødvendighed et princip for "virkelighed"? Absolutisten fortolker globalskeptikerens påstand dobbelt, nemlig, at virkeligheden i egentlig forstand er skepticistisk, og , at  tvivlen har magten til at virkeliggøre sig selv. Derfor bliver tvivlen som fundamentalbegreb dermed sit eget resultat, nemlig resultatet af den proces, hvor den virkeliggør sig selv.

Den første fortolkning er rigtig, men den anden er forkert. For globalskeptikeren er det egentlig virkelige ikke løsrevet fra tvivlen, som den konstituerende aktivitet, som alt andet må forstås ud fra. For mig er det grundlæggende  identiteten af tvivl og ikke-tvivl, der hver for sig kun er abstraktioner. For globalskeptikeren er tvivlen hverken en abstrakt størrelse eller en størrelse, der skal blive til. Tvivlen skal ikke selv virkeliggøres, men er allerede virkeliggjort, hvorfor tvivlen som fundamentalbegreb ikke er en størrelse, der kan begribes i  en eksperimentel tænkning . For globalskeptikeren er tvivl som  fundamentalbegreb den forudsætning, som jeg'et ikke selv kan ophæve set udfra en kompatibel, absolutistisk position. Men det er uerkendbart og uudsigeligt i et globalskepticistisk domæne. Hos globalskeptikeren giver tvivl som fundamentalbegreb sig selv virkelighed, men denne virkelighed er ikke en proces.

Konklusion

• Argumentationerne mod globalskepticismen bygger ikke på formulering af, hvad der er en opfindelse og hvad der er en opdagelse indenfor globalskepticistisk domæne.
• Indenfor et globalskepticistisk domæne er det kun opfindelser og aldrig opdagelser, der kan være baseret på en absolutistisk logik.
• Implicit opererer absolutisten med en manipulation af globalskepticistisk domæne, således at nogle sætninger og begreber kan være udtryk for opdagelser, som er reproducerbare og har en kendt funktion, selvom de er isoleret fra deres globalskepticistiske omgivelser.
• Indenfor globalskepticistisk domæne må fremgangsmåder ikke være baseret på absolutistisk logik, men på globalskepticistisk logik, der ligger til grund for fremgangsmåden. Som illustration for denne absurditet, kan man tænke på, hvad der ville ske, hvis man anvender den samme form for logik i analysen af absolutismen.

Noter:

1. Ved den konvergente tilintetgørelse af D1 og D2 forstår jeg det domæne, der

indeholder alle de komponenter, der tilhører D1 eller D2, således at det ikke   indeholder komponenter, der tilhører begge domæner.

2. Alfasummen af to domæner er et domæne, der kun omfatter komponenter, der mindst tilhører et af domænerne og den er neutral m.h.t. gentagelse. Hvis to domæner har en komponent K1, som er fælles mellem de to domæner, så fremtræder K1 kun som én komponent i alfasummen.

3. Udtrykket "kontingente sandhedsfunktioner" er ikke min egen neologisme. Lennart Nørreklit er ophavsmanden til udtrykket og han har også givet en udmærket redegørelse for det i sin disputats: "Formale strukturer i den sociale logik (1987)". Jeg opfordrer læseren til selv at læse værket.  Her vil jeg blot understrege, at Lennart Nørreklits har andre forudsætninger  end jeg har i min erkendelsesteori, men jeg ser en intern sammenhæng mellem hans forudsætninger og mine. Hans model er blandt andet baseret på en finit struktur for fundamentalbegreber, mens min bygger på en infinit struktur for fundamentalbegreber.

4. Takket være Carnap og Wittgenstein foretages der et storstilet forsøg på at gøre tvivlen som fundamentalbegreb til et filosofisk tema indenfor det 20. årh.'s analytiske filosofi. Begrebet om tvivl som fundamentalbegreb forbindes her med sprog som system, der har alternativer.

Litteraturliste:

Carnap, R.: "Der logische Aufbau der Welt."

                    Im WeltkreisVerlag, BerlinSchlachtensee 1928.

Cohen, L. J.: "The Diversity of Meaning", London 1962.

Collin, F.: "Social Reality", Routledge, London, New York, 1997.

Collins, H.M.: "Changing Order", University of Chicago Press. Chicago, London

                         1992.

Descartes, R.: "Discours de la methode", Oeuvres choisies de Descartes.

                       Librairie Garnier Frêres, Paris 1924.

Descartes, R.: "Meditations metaphysique", Oeuvres choisies de Descartes.

                       Librairie Garnier Frêres. Paris 1924.

Dreyfus, H. L. & Hall, ed.: "Husserl, Intentionality and Cognitive Science"          

                                            M.I.T. Press, Cambridge U.S. 1982.

Dummett, M.: "What do I know, when I know a Language?" i M. Dummett: "The Seas 

                          of Language", Oxford 1993.

Edwards, P. (ed. ): "The Encyclopedia of Philosophy", MacMillan Co. & The Free 

                               Press, New York 1967.

Goodstein, Joel Henrik & Christian Ilsøe: "Manden uden krop. Interview med Peter

                                                                    Zinkernagel", i Den Blå Port nr.22, 1992

GrueSørensen, K.: "Studier over refleksivitet", København 1950

Haack, S.: "Evidence and Inquiry", Blackwell, Oxford 1993.

Hartnack, J.: "Filosofi og common sense. Fra det relative til det absolutte"

                     C. A. Reitzel, København 1999.

Hospers, J.: "An Introduction to Philosophical Analysis", Prentice Hall International 

                    Inc. London 1967.

Husserl, E.: "Ideen zu einer reinen Phänomenologie und phänomenologischen

                   Philosophie", Max Niemeyer Verlag, Tübingen 1980.

Husserl, E.: "Logische Untersuchungen", Max Niemeyer Verlag,  Tübingen 1980.

KokabiHamadani, M.: "En kritisk undersøgelse af Zinkernagels filosofi" 1998.

                                     Odense Universitetsbibliotek

Kokabi-Hamadani, M: "Én sand, logisk type m.h.t. antallet af

                                              sandhedsværdier?"  

                                      http://www.filosofi.net under rubrikken 'Artikler'

Kokabi-Hamadani, M: " Globalskepticismens ontologi?"  

                                     http://www.filosofi.net under rubrikken 'Artikler'

Kokabi-Hamadani, M.: "Hilberts hotel"

                                      http://www.filosofi.net under rubrikken 'Artikler'

Lakoff, G. & Johnson, M.: "Metaphors We Live By". University of Chicago Press,

                                             Chicago and London 1981

Lyotard J.F.: "The Postmodern Condition: A Report on Knowledge"

                         Manchester University Press 1985 (1979).

McGinn, C.: "Problems in Philosophy. The Limits of Inquiry." Blackwell, Oxford

                       1993.

Munksgaard, Torben: "Transcendentalfilosofi eller fundamentalfilosofi?", publiceret

                                      18.12.1999 på http://www.filosofi.net/artikler/

Nielsen, Fl. Steen: "Alfred Sidgwicks argumentationsteori." Museum Tusculanums        

                              forlag, København l997.

Norris, C.: "Against Relativism. Philosophy of Science. Deconstruction and Critical

                 Theory." Blackwell, Oxford 1997.

Nørreklit, Lennart: "Formale strukturer i den sociale logik"

                                Aalborg Universitetsforlag 987

Pinker, S.: "The Language Instinct", Penguin Books, London 1994

Preston, J.: "Thought and Language", Cambridge University Press 1997.

Price, H. H.: "Perception", Methuen, London 1932.

Quine, W. v. O.: "Word and Object" New York 1960.

Quine, W. v. O.: "From a Logical Point of View" Harper and Row, NewYork 1963.

Quine, W. v. O.: "Ontological Relativity and other Essays", New York 1969

Schultzer, B.: "Relativitet i Filosofisk belysning", Gad, København 1957

Strawson, P. F.: "Individuals, An Essay in Descriptive Metaphysics"

                         Methuen, London 1964.

Trigg, R.: "Rationality and Science", Blackwell, Oxford 1993.

Wittgenstein, L.: "Om vished. Indledning af Jørgen Husted."

                              Philosophia. Arhus 1989.

Wittgenstein, L.: "Philosophical Investigations", Blackwell, London 1953.

Whorf, B. Lee: "Language, Thought, and Reality."

                         The M.I.T. Press, Cambridge U.S. 1956.

Wright, Georg Henrik von: "The Logical Problem of Induction."

                                            Helsinki 1941, London 1957.

Wright, Georg Henrik von: " Den logiska empirismen." Stockholm 1943.

Wright, Georg Henrik von: "Logical Studies" London 1957

Wright, Georg Henrik von: "An Essay on Deontic Logic and the General Theory of

                                              Action",  Amsterdam 1968.

Publiceret 150101