| Artikler | Afhandlinger | Anmeldelser | Kalender | Forum | Forskning | Links | Præsentation |
|
Mere end at spørge – et filosofisk manifest |
Mangfoldiggørelse, hvadenten i fuldstændig eller forkortet form, af en eller flere af publikationerne på www.filosofi.net og underdomæner heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren til den pågældende tekst. Dette forbud gælder såvel tekst som illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, fotokopiering, duplikering, båndindspilning, netpublicering m.m. Læs mere om betingelserne for publikation af anmeldelser i vejledningen. | |
|
af Søren Harnow Klausen, Filosofisk Institut, Syddansk Universitet, Odense
Hvad er filosofi? Dette er naturligvis et vigtigt spørgsmål, og
et spørgsmål som enhver der beskæftiger sig med filosofi bør tage stilling til.
Men dets betydning må ikke overdrives. En af de store faldgruber i filosofien
består i at den kan blive selvoptaget eller ligefrem selvglad. Mange såkaldte
filosoffer formår ikke at levere andet end smukke programerklæringer og lovtaler
til en imaginær idealfilosofi. Filosofien skal være kritisk, dialektisk, åben,
medreflektere den historiske situation og hundredesytten andre ting, den skal
være bøjelig, føjelig og slank om sit liv ... På denne måde bliver filosofi
blot en slags peptalk eller moralprædiken der tjener til at fremkalde en særlig
andagtsfuld stemning i læseren, men ellers ikke gør hende spor klogere på noget
som helst – slet ikke på hvad hun konkret skal foretages sig hvis hun
ønsker at filosofere på den rigtige måde. Denne beklagelig tendens gør sig gældende
i mange afdelinger af filosofien, men er særlig udbredt i den såkaldte kontinentalfilosofi,
hvor man efterhånden er gået over til udelukkende at tale om filosofi i stedet
for at filosofere. Her er nogle eksempler: "Filosofi er ingen rekreationsferie",
læser man hos Adorno. "Altså er den ingen disciplin og slet ingen metadisciplin.
Jeg vil snarere sige at den gennemkrydser alle discipliner", siger Derrida om
sin egen "dekonstruktive" filosofi. Michel Serres mener tilsvarende at det er
"filosofiens opgave at tage en tur gennem hele sin tids viden ... Det er et
meget heroisk arbejde fordi det kræver en rejse, en fuldendt rejse, ligesom
Odysseus' rejse i middelhavet". Og den ældre Heidegger stemmer i med svulstige
formuleringer som "tænkningens tid er en anden end beregningens" og "tænkningen
må gå tilbage til metafysikkens grund". Filosofi er teori. Filosofien forudsætter nok en grundlæggende
undren over tilværelsens mysterium, et eksistentielt engagement og en kritisk
og reflekteret indstilling. Men den må gå et skridt videre og omsætte disse
grundstemninger konstruktivt. Filosofien er ikke bare en livsform eller en aktivitet.
Den må blive en teori, den skal udmønte sig i en række – gerne systematisk
forbundne – sande sætninger. Filosofisk metode. Der er ingen filosofisk universalmetode, og ingen
metode som er speciel for filosofien. Den må behandle de filosofiske problemer
med alle til rådighed værende midler: krav om logisk konsistens, idealer om
simpelhed og "forklaringskraft", skelen til både dagligdags erfaringer og videnskabens
resultater. Begrebsanalysen kan være et nyttigt filosofisk redskab, men den
er ikke mere end det. Den er ingen selvstændig, endsige fundamental disciplin.
Begreber er en del af verdens inventar, og undersøgelsen af dem må være i bred
forstand erfaringsbaseret. Filosofi og historie. Filosofi er ikke filosofihistorie. Det er
en "1.ordens videnskab", dvs. en videnskab som handler direkte om verden –
ikke en "2. ordens videnskab" der handler om hvad andre har sagt og ment om
verden. Filosofihistorie er et nyttigt redskabsfag, da det tjener som inspirationskilde
(positivt så vel som negativt), skærper ens følsomhed overfor nuancerne i de
filosofiske problemer og modvirker intellektuel bornerthed. Men filosofi er
ikke selv "historisk" i nogen videre ophidsende forstand. Lad os filosofere! Det er forståeligt at videnskabsjournalisterne og de alment nysgerrige – som blot betragter filosofien fra sidelinjen – ofte tager fejl med hensyn til hvor filosofien står og hvad den kan. Man må selv spille med. Filosofiens potentiale viser sig i arbejdet med de filosofiske problemer. Så det er med at komme igang. Lad standpunkterne blive formuleret (god filosofi er standpunktsfilosofi, ikke evigt kredsende refleksion) og møde deres skæbne på argumenternes slagmark – og må de bedste teorier vinde! Den der har forstået ovenstående og sympatiserer med det, vil ikke dvæle ved det, men kaste det væk, så hun kan komme i gang med det der er vigtigere end udarbejdelsen og studiet af programerklæringer og manifester: at filosofere.
Publiceret 210200 | ||