| Artikler | Afhandlinger | Anmeldelser | Kalender | Forum | Forskning | Links | Præsentation |
|
Nekrolog: Johannes Sløk er død |
Mangfoldiggørelse, hvadenten i fuldstændig eller forkortet form,
af en eller flere af publikationerne på www.filosofi.net og underdomæner heraf
er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående
aftale med forfatteren til den pågældende tekst. Dette forbud gælder såvel tekst
som illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig
ved trykning, fotokopiering, duplikering, båndindspilning, netpublicering m.m.
Læs mere om betingelserne for publikation af artikler i vejledningen.
Såfremt denne artikel indeholder noter, kan du spring til den ved at klikke på note-nummeret. For at vende tilbage til den oprindelige position i teksten, skal du benytte browserens 'tilbage'-knap. | |
|
af Torben Munksgaard
Johannes Sløk er uddannet teolog. Han skrev sin disputats, "Forsynstanken", i 1947 og var professor i teologi fra 1959 til 1967 med kristen idéhistorie som speciale. Han siger selv, at indgangsvinklen var Kierkegaards "Kærlighedens Gerninger", og betoner hvordan mødet med denne filosof lignede en vækkelse, der blev selve incitamentet til at studere teologi. Sidenhen fulgte møjsomme studier af den store danske filosof og flere bøger om ham. Sløks store interesse for Kierkegaard var intakt livet igennem, og hans tanker er tydeligvis præget heraf, som når han siger: "…. jeg er en historie, fortalt af Gud, men bragt i forvirring af mig selv…." Også Platon blev genstand for intensive studier, og endda Shakespeare blev der taget hånd om, da Sløk satte sig for at oversætte hans værker til dansk. Johannes Sløk var kendt som en stor provokatør, der trods sit teologiske og filosofiske embede kunne fremsætte udfordrende og arrogante påstande såsom: "Jeg er ingen religiøs natur, og når sandhed skal frem, afskyr jeg religiøsitet, religiøse mennesker, religiøs fromhed; jeg er allergisk over for det, og foretrækker langt kynikere, spottere, ironikere, ateister, nihilister, anarkister. Jeg er derimod af en række dystre grunderfaringer tvunget til religiøsitet, til min egen form for religiøsitet, til en religiøsitet, som jeg kan stå inde for." Her, i dette citat, synes jeg, Sløk træder frem som den særegne, men dybt engagerede, tænker som han i kraft af sit valg af egne veje, var. Johannes Sløk fik udgivet 50 bøger, og han blev hædret med flere priser, heriblandt Rosenkjær-Prisen og Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris. Publiceret 030701 | ||