| Artikler | Afhandlinger | Anmeldelser | Kalender | Forum | Forskning | Links | Præsentation |
|
Vejledning
|
![]() Læs denne vejledning grundigt, før du sender dine publikationer til os. Redaktionen
| |
|
Som det fremgår af hovedsiden inddeles tekstlagringen i afhandlinger, artikler og anmeldelser , samt kortere kommentarer og debatindlæg, der vil være at finde under rubrikken Forum. Kravet for publicering af en artikel/anmeldelse er en maksimal længde på 30-35 sider. Overskrides dette sideantal vil skriftet blive betragtet som en afhandling. Kortere skrifter kan godt rubriceres som afhandlinger, hvis forfatteren mener at dette er mest passende. Hvis ikke andet anføres, vil skrifter som BA-projekter, emneprøver, specialer og Ph.d.-afhandlinger blive placeret under Afhandlinger. Teksterne skal afleveres i et format, der kan konverteres til Word 97, hvilket kan lade sig gøre for de fleste formater på markedet (f.eks. Wordperfect, Works og ældre udgaver af Word). I forbindelse med afhandlinger anbefales det, at et kort resume/abstrakt udarbejdes, så læseren har andet end tekstens titel at forholde sig til, inden afhandlingen downloades. Endvidere opfordres bidragydere til at medsende 3 - 4 engelske nøgleord eller -fraser (f.eks. de mest centrale begreber, der er behandlet i afhandlingen).
Retningslinjer for publicering:
2. Redaktionen forbeholder sig retten til i særtilfælde at sætte punkt 1 ud af kraft. F.eks. hvis vi vurderer, at der er tale om materiale af så usædvanlig kvalitet, at publicering i større omfang uanset diversitetshensyn vil have generel interesse. Omvendt forbeholder redaktionen sig ret til at skærpe begrænsningerne under punkt 1 yderligere, hvis der af én og samme person gennem en længere periode er publiceret så meget materiale, at yderligere publicering vil svække Filosofi.nets samlede diversitet. 3. Endvidere forbeholder Filosofi.net sig ret til at afvise materiale på baggrund af en vurdering af indholdsmæssig relevans (det skal holde sig indenfor de temmelig vide grænser for, hvad redaktionen, som holdningsmæssigt er meget bredt sammensat, kalder filosofi), fagligt niveau (det skal have en kvalitet, som gør det til interessant læsning for andre filosofiinteresserede) og fremstillingsmæssigt niveau (det skal være sprogligt gennemarbejdet i en grad, så redaktionen ikke skal bruge uforholdsmæssigt megen tid på at rette og redigere for at gøre det læseligt).
|
Disse vil blive brugt som søgeord/-strenge
i afhandlingssidens søgefunktion (Hippias). Vælg derfor ord eller fraser som hverken er for generelle eller alt for specifikke. Du kan evt. selv afprøve dine søgeord/-fraser
på Hippias (http://hippias.evansville.edu). Afleveres en anmeldelse bedes oplysninger om
bogens pris, udgiver og udgivelsesår medfølge. Send venligst teksten pr. e-mail eller aflever den på diskette til et medlem af redaktionen. Alle tekster vil blive vurderet inden
de publiceres for at undgå useriøse bidrag. Da Filosofi.net er et registreret tidsskrift (ISSN 1399-2996) gælder offentliggjorte afhandlinger, artikler og anmeldelser som officielle publikationer. Mangfoldiggørelse, hvadenten i fuldstændig eller forkortet form, af en eller flere af publikationerne på www.filosofi.net og underdomæner heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren til den pågældende tekst. Dette forbud gælder såvel tekst som illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, fotokopiering, duplikering, båndindspilning, netpublicering m.m. Redaktionen.
| |